Hvis jeg skulle leve mit liv om igen

Jeg har modtaget en udfordring og sådanne kan være sjove at tage imod. Nogle kan være provokerende (på den gode måde) og tankevækkende, og sådan een er denne her:

Vilt og Vakkert har omskrevet det gamle digt og gjort det til sit eget OG sendt udfordringen ud i æteren.

 

Jeg ville turde gøre flere fejltagelser
Jeg ville slappe af. Være mindre kontrollerende.

Jeg ville turde være dygtigere..
Jeg ville tage mig selv mere alvorligt.
Jeg ville elske mere.
Jeg ville lade mig elske.

Jeg ville rejse mere, opleve mere.
Jeg ville arbejde med noget andet
Jeg ville spise sundere fra starten

Jeg ville aldrig have begyndt at ryge.
Jeg ville have kæmpet mere for kærligheden..

Jeg ville sidde oftere med tæerne i vandkanten og se ud i evigheden.

Jeg ville snuse til flere nyudsprungne blomster.


Ser du, jeg er en af dem, der altid er lidt bange for andre menneskers dom
Time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem.
Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet.
Kun øjeblikke.
Det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år med tanke på morgendagen.

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret.
Og blive ved længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere.

Men jeg ville gerne undvære karusselturene.
Jeg ville plukke flere anemoner.

4. maj 2013 001

Hvis du har lyst til at tage imod udfordringen skal du linke tilbage til Vilt og Vakkert

Reklamer

5 meninger om “Hvis jeg skulle leve mit liv om igen

  1. Tænk … jeg kan kun nikke til det punkt med, at jeg aldrig ville være begyndt at ryge (og jeg er altså holdt op igen).
    Alt det andet har jeg allerede gjort i det liv, jeg stadig er i gang med at leve.
    Det er faktisk en rar tanke 🙂

Der er lukket for kommentarer.