Kirkegårde

Jeg har noget med kirkegårde. Jeg kan godt lide dem !

Når jeg flytter til et nyt sted, besøger jeg den eller de lokale kirkegårde. Går ture der, læser på gravsten og samler historier. Kirkegårde fortæller meget om et samfunds historie, hvis man ellers gider læse historierne på stenene.

Solbjerg 210813 3

I går spadserede jeg gennem noget af Solbjerg Parkkirkegård, som er STOR og åben og meget parkagtig.

50 meter fra Roskildevej holder man op med at høre traffikstøjen. Der er roligt og afslappende at være mellem alle de døde og deres små “parceller”.

Solbjerg 210813 1

Men et gravsted, som det på billedet herunder, gør mig trist.

Solbjerg 210813 5

Engang har en familie bestilt det gravsted og man har sikkert dengang været sikre på at ville passe og pleje det lille sted. Det skulle givetvis være et sted hvor man kunne mindes den afdøde og få lidt ro i sjælen.

Om familien er døde, fraflyttede eller bare ikke interesserede længere, er jo ikke til at vide, men nu er der denne lille “parcel” som slet ikke bliver passet og som i den grad signalerer ensomhed og misrøgt. Efterladt, glemt og ligegyldig.

Et andet sted var der de smukkeste blomster og den fineste lille buskbomhæm, selvom gravstedet må have haft omkring 100 år på bagen.

Solbjerg 210813 4

Begge typer gravsteder får mig til at føle tryg i den beslutning jeg, for snart mange år siden, har taget om at ville kremeres og have min aske nedsat på fællesgraven et eller andet sted hvor det nu passer.

Reklamer

2 meninger om “Kirkegårde

  1. Jeg har det som dig – kirkegårde er spændende at besøge, men gravsteder, der ikke bliver holdt, er et trist syn. Derimod er fællesgravene altid smukke.

Der er lukket for kommentarer.