Når man ville ønske livet var et strikketøj

Det ville være så nemt så nemt hvis det var.

Sådan få øje en fejl begået for år tilbage og så, ærgeligt som det altid er at trevle op, lige pille det hele af pinden og begynde igen.

Men den mulighed findes ikke. Det der liv galoperer afsted det meste af tiden. Andre gange kører det nærmest baglæns, men uanset tempo og retning er det ikke muligt at trævle op og begynde om.

For tiden kunne jeg både tænke mig mere tempo på udviklingen og muligheden for at trevle op og lave et par pinde eller 25 om. Ingen af delene lader sig gøre ‘in real life’, men det nørkleri jeg startede på i sidste uge:

IMG_0103

blev alligevel for uroligt og passer lidt ikke til den venteposition jeg sidder i, så eg trævlede op og startede forfra og ender vist med at blive mere tilfreds med dette her:

IMG_0107[1]

Det skal gerne ende med at blive et sjal/stort tørklæde. Jeg bruger 4 farver og strikker i væveteknik.

Lille jubilæum i dag forresten. Det er seks måneder siden jeg gik til hypnotisør for een gang for alle at lægge rygetrangen væk. Denne gang virker det !!!!

Reklamer

6 meninger om “Når man ville ønske livet var et strikketøj

  1. Heisann!

    Kan jeg gratulere med ny jobb? Det tikka en beskjed inn fra Likedin på min maskin… og gjett om jeg ble glad på dine vegne. Nå har det vært verdt alle anstrengelsene…. spennende å få vite mer, men det ble altså ikke Norge denne gangen!
    Lykke til fra meg ;:OD)

  2. Tillykke med jubilæet 🙂
    Nogle kloge ord siger, at man ikke skal gå og ærgre sig over det man ikke kan ændre på, men bruge kræfterne, hvor man har en chance for at ændre på tingene.
    Jeg kan også meget bedre lide det nye striketøj 🙂

  3. Det er super godt gået at du stoppede med at ryge.. 🙂

    Jeg kan godt forstå at det kunne være tillokkende at spole filmen tilbage eller trevle livet op og starte forfra, men jeg tror nu det er meget godt man ikke kan det.. 🙂 Vi lever livet forlæns og forstår det baglæns som den kloge Kirkegaard sagde.. 🙂

  4. Tillykke – hvor er det flot, at du er blevet rygetrangen kvit via hypnose! Og sikke et lækkert tørklæde du strikker med væveteknik. Ja, det med at kunne trævle et par livspinde op kender vi vist alle 🙂

Der er lukket for kommentarer.