Det går fremad i jævnt tempo

Minus 6 knive, minus 6 skeer, minus 4 gafler, minus 4 teskeer, minus 4 rødvinsglas, minus 1 sæbeskål og minus et par skåle. Det er status efter 20 måneder her i kælderen. Det er jo ikke verdens undergang og bestemt ikke hverken tretårnet eller Georg Jensen der mangler. Det er bare sådan lidt jævnt irriterende at vide at knive, skeer, gafler osv sikkert er røget ud med diverse pizzabakker, OG at det ikke var mine pizzabakker, gør det bare en anelse mere irriterende.

Nå, på hylden med den irritation…..når jeg næste gang etablerer eget hjem med eget køkken osv, køber jeg noget nyt bestik, noget som sikkert bliver meget pænere/smartere/lækrere end det der er væk.

Ældstesønnen og jeg kørte jo 20 flyttekasser på lager den anden dag. Det gav lidt luft, et par dage, men nu er der fyldt op i gangen igen. 37 kasser står pakkede og lukkede, og i morgen er jeg nødt tilo at købe 10 kasser mere. Bare af de små. Til de sidste “småting”.

Indrømmer blankt at jeg faktisk er en smule forpustet over at mit lille liv kan fylde SÅ mange kasser !!!

Reolerne er væk, spisebord og stole forsvinder i morgen og måske får sofaen også ben at gå på (jeg håber) og så er der snart ikke meget andet end rengøring.

Reklamer

8 meninger om “Det går fremad i jævnt tempo

  1. Heisann! Gratulerer nye landskvinne! Så gøy…håper du vil trives i midnattsola og døgnet snudd på hodet. Det blir en selsom erfaring ;:OD) Nå har mørket fallt på, men det vet du vel. Det er masser av lys i pærene. Og snøen lyser opp også! Folk der nord, sies å være hjertevarme, koselige og veldig sosiale. Håper det stemmer. Naturen er jo vidunderlig.
    Skal bli artig å følge med på hvordan du kommer til å ha det. Lykke til.

  2. Jamen Annette, jeg har jo slet ikke besøgt din blog i meget lang tid. Det lyder da bare helt fantastisk. Dette verdens smukkeste land og det smukkeste sprog. Dejlige nordmænd, de er specielle men dejlige. Havde for mange år siden en norsk kæreste, så jeg slog mine folder en stor del i Norge. Dejligt at du nu tager af sted, så må børn og venner jo komme på besøg. Jeg håber, at du bliver rigtig glad for at være der oppe. Jeg kigger ind og læser med her. Knus Anne

  3. Øv altså men som du siger kunne det være værre! Pyh ikke let at pakke ned. Og som du siger er det altid skræmmende at se alle de ting man egentlig ejer. Fint system du har for beslutning om noget er vigtigt. Kan huske da vi pakkede containeren inden lfytning til Israel. Pyha……..

  4. Pyha, det er noget af en omgang! For år tilbage fik cementfabrikken, hvor jeg arbejder, slagger fra det lokale forbrændingsanlæg (de blev brugt som køreunderlag i kridtgraven), og det var rent utroligt, hvad der var af bestik og mønter, som på en eller anden måde havnede i husholdningsaffaldet. Det er næppe anderledes i dag, så du er ikke den eneste. 🙂

Der er lukket for kommentarer.