Tetris

Jeg sidder på den seng der skal blive, i min meget snart ex-bolig og ser at spejlet hænger hvor det hele tiden har hængt selvom det retteligt burde være sat i lagerrummet i går.

Vi flyttede de (næst)sidste ting ud på lageret i går, ældstesønnen og jeg. Jeg bar alle flyttekasserne op i carporten fra morgenstunden, så da sønnike og lånebilen landede kunne vi rykke. Og nøj, hvor vi rykkede!! 3 læs i bilen og så var det det.

IMG_0234[1]

Vi blev enige om at alle de mange timer foran computerspillet Tetris for mange år siden gavnede nu hvor et relativt lille rum skulle pakkes således at bestemte kasser er til at komme til…hvis såfremt og i fald jeg skulle komme til desperat at mangle eet eller andet.

Og det gør jeg jo nok. Alene af den grund at jeg kun kan have sådan cirka en tredjedel at de klude jeg syntes det var nødvendigt at tage med til Norge. Men man kan jo ikke blive ved og retteligt går der mange mange måneder hvor den væsentligste påklædning alligevel drejer sig om varmt fornuftigt tøj og ull-under, så jeg klarer det nok.

Så snart lyset lander, skal der støvsuges færdigt og sprøjtes lidt sæbevand hist og pist, kufferterne skal tvangslukkes, jeg skal i bad og på besøg hos både frisør og massør (bare forkælelse) og derefter bliver jeg, kufferter OG spejl hentet af ældstesønnen. Sidste aften/nat i Danmark skal nemlig tilbringes hos ham, som også kører mine kufferter og mig i lufthavnen i morgen tidlig.

Næste indspark, her på denne side, kommer når jeg er kommet on-line i Hammerfest.

Reklamer

9 meninger om “Tetris

  1. Uhhhh, hvor er det spændende, det hele.
    Jeg krydser fingre for et rigtig godt liv for dig i det nordnorske og glæder mig, som de andre, til at høre om dit nye liv så højt mod nord.
    Og til at se en masse billeder med nordlys … 😉

  2. fiberfryd

    Det er et fantastisk eventyr du begiver dig ud i lige om lidt…
    Rigtig god tur – jeg glæder mig i den grad til at høre om dine oplevelser i det nordligste nord 🙂

  3. Så er det tæt på! Nyd sidste dag hos sønnikken og glæder mig til at høre mere når du når Hammerfest!! Knus og held og lykke på eventyret!

  4. Det glæder jeg mig til at høre meget mere om… og husk nu lige at lægge godt mærke til Alta, hvor jeg åbenbart hører til i det norske 😉

Der er lukket for kommentarer.