Lys og mørke

Det er supermærkeligt at tænke på, når jeg går en tur midt på dagen,  at om 3 uger er her mørkt hele døgnet.

Det er vist ret vigtigt at nyde og sætte pris på solen så længe den er her endnu.

IMG_0279[1]

IMG_0283[1]

Om et par timer kaster jeg mig ned foran TV’et og ser herrehåndbold  —  landslaget mod Danmark  Smiley

Det skal nok blive gøy.

Reklamer

Hammerfest i live *3*

LØRDAG:

Lørdag morgen så vi første gang vores udlejer, en meget sød og forsigtig dame på et par og tres, som tydeligvis er vant til at leje ud til folk som blot vil kunne koge en kop kaffe, varme lidt mad i mikroen og kaste sig ned og sove og ikke har andre krav….og så mødte hun 2 danske damer som vil have hvad der står i lejekontrakten og når det ikke lader sig gøre, meddeler at depositum kan hun kigge i vejviseren efter (den hedder forresten 118.no på disse kanter) og at vi forventer med det samme at få løst internetproblemerne så vi med det samme kan komme igang med at lede efter anden bolig.

Nu kan du så sidde derhjemme og syns og jeg har kørt den lidt for store kanon frem overfor søde lille Ada, som bare er så venlig at stille rum og senge til rådighed for nytilkomno Hammerfestboere.

Men faktum er at søde Ada lejer 3 værelser ud til 3 forskellige mennesker og derudover har hun minus forpligtelse, og det er tydeligt for mig at hun er vant til at hendes lejere ikke stiller krav til noget som helst.

Hyblerne er her er fuldt møblerede med kabeltv, internet, køkken og bad. . . . . . .

I skufferne er der alt i alt 2 gafler, så vi skal øve os på at spise lidt på skift. Der var tv på min hybel men ingen boks og dermed ingen kabeltv, det tv Gitte har fået, er garanteret fruens eget men så fulgte boksen også med, så Gitte kan se kabeltv!!!

Og sådan kunne jeg blive ved.

Uden net, gik vi på biblioteket og lånte computer og internet der og fandt da også en annonce om en lejlighed i Hammerfest som jeg straks reflekterede på, og den er, omend ganske meget dyrere, nu vores håb for fremtiden. Med den vil vi få eget køkken og bad, en lille balkon og, ikke mindst, et gæsteværelse.

Manden med annoncen svarede delvist positivt indenfor en time, så i løbet af de næste dage ved vi forhåbentligt om den bliver vores og hvor hurrtigt vi kan flytte ind.

IMG_0274[1]

IMG_0273[1]

Hammerfest i live *2*

FREDAG:

Fredag morgen, efter en halsbrækkende søvn, blev vi enige om at vi er NØDT TIL at finde noget andet at bo i, så vi gjorde endnu et (og lidt mere vågent) forsøg på at komme på nettet, uden held og så gik vi til møde med Arne optændt af retfærdig harme og revolutionernes faner flagrende om ørene.

Den stakkels mand lyttede og fik rosafarvede kinder og lovede højt og helligt at han ville gøre hvad han kunne for at hjælpe os med at finde et andet sted, hurtigst muligt, og så gik de nyansatte på skatteetaten og blev skrevet i mandtal i Hammerfest kommune.

clip_image002

Udsigt over havnen/bugten nærmeste nedgang til byen fra vores midlertidige hjem.

Fredag besøgte vi begge børnehaver. Radion, hvor Gitte skal arbejde, ligger i byen lidt oppe på fjeldet. Der er den smukkeste udsigt derfra…clip_image004

Min nye arbejdsplads ligger i et lille fiskerleje på den anden side af øen, der hedder Forsøl. Der er 12-13 km derud tværs over fjeldet, så jeg begynder end ikke at overveje at gå derud.

Jeg var ret spændt på at møde mine nye kolleger og min nye chef og har tænkt en del over hvor underligt det må være for dem sådan bare at få tildelt en ny medarbejder/kollega. Men det første møde gik fint og der som alle andre steder vi har været, er vi blevet modtaget med åbne arme og sind. Ungerne er der 13 af og en fjortende på vej, og de er nysgerrige og sjove og syns jeg taler rart (norsk = underligt).

Tilbage i Hammerfest gjorde vi endnu et forsøg på at komme på internettet, hvilket fortsat ikke lykkedes, konstaterede at det faktisk bliver mørkt mellem 15 & 16 og at man nok lige som dansker skal vænne sig til at dagen så langt fra er slut på det tidspunkt.

Vi har funder vores “stamcafé” ….. i det lokale “storcenter”, hvor du kan købe ALT undtagen fødevarer.IMG_0266[1]

Hammerfest i live

Nu burde der komme et indlæg fra afgangs-/ankomstdagen, om ventetider (som ikke var slemme) i lufthavne, om hvor træt jeg var torsdag, og et fra fredagen hvor jeg desperat forsøgte at komme online, var til orienteringsmøde og besøgte min nye arbejdsplads, konstaterede at jeg ikke overlever længe sovende på en sofa, et fra i går med besøg på det lokale bibliotek, en spadseretur rundt langs havnebugten og hygge med hjemmelavet spaghettigryde i vores køkken, som IKKE er indrettet til at voksne mennesker bor og lever og laver mad……Men som de fleste af jer ved, har internetforbindelsen ikke virket så derfor prøver jeg nu i eet langt indlæg, at stykke de første 3 dages indtryk sammen.

TORSDAG:

IMG_0236[1]

Oslo var borte da vi landede og der var regnfuldt og lidt trist. Vejret betød ikke så meget for der var nok at se til. Bagagen blev inemlig kke håndteret af SAS HELE vejen, som lovet (og overvægten kostede heller ikke så lidt som lovet) så jeg  skulle selv hente og bære/køre gennem tolden og indchecke til Alta-flyet. Det var nu rimeligt hurtigt, for al videregående bagage kom først på båndet så alle kunne nå det der skulle nås. Min følgesvend, Gitte, nåede også udenfor i disen for at trække vejret gennem en smøg.

IMG_0238[1]

Det var godt at være 2 der rejste sammen, for trolleyerne var godt pakkede.

Selv i Oslo blev vi mødt af nysgerrige lufthavnsmedarbejdere.

Hvad vi skulle i Alta ? Skal i videre til Hammerfest? For at bo og arbejde? Jammen hvor flot !! Er i klar over at der er mørkt om og koldt om vinteren??

Lykke til og god rejse !!

IMG_0240[1]

Det sidste dagslys så vi i Alta mens vi ventede på bussen. Vi havde haft en forestilling om at der ville være en lille cafe med sandwich og kaffe og sådant, men det var der ikke. Alt var lukket og det var den samme medarbejder der styrede alle check-inn skrankerne  —  alle 6 for ialt 3 flyselskaber   —  og hun bliver vist ikke stresset foreløbig.

IMG_0245[1]

Her ankommer et af Widerøe’s små fly i Alta.

Det var en proppet bus vi skulle med, og inden vi havde krydset bygrænsen ud af Alta var det så mørkt at jeg intet kunne ud af ruden. Gitte var smart og lukkede øjnene og tog en slapper. Jeg satte mig til, gennem vinduet, at prøve at aflæse landskabet på turen nordpå. Jeg så træer, mange træer, både birk og gran og fyr. Jeg så sne og at alle husene’s vinduer er dekoreret med små lamper i midten, som lyser ud og er imødekommende. Jeg registrerede at det gåt opad fra Alta, at træerne gradvist forsvandt, at vi kørte tværs over et større åbent plateau med meget sne og fygning, inden det gik i buer nedad mod Skaidi. I får ingen billeder fra tur, for telefonens kamera kunne ikke engang registrere¨at der var noget uden for ruden.

Samtidigt med at bussen trillede ind i Skaidi, meddelte chaufføren at de der skulle videre til Hammerfest skulle bytte bus. Afsted over, IKKE stok og sten men tommetykt islag, gik det så med at slæbe kufferter fra den ene bus til den næste. Chauffør nummer 2 var nu ret hjælpsom med slæberiet og fortalte bare at vi var 10 minutter forsinkede så billetter havde han virkeligt ikke tid til at interessere sig for.

Hvor vi kun havde haft et eneste stop med bussen i udkantet af Alta, var bus nr. 2 i langt højere grad lokalbus og standsede mange steder for at sætte een eller to af. Tiden gik hurtigt og pludseligt kørte vi over en bro og havde vand på venstre side og var næsten i Hammerfest.

Møre og trætte blev vi modtaget af Arne fra Adecco og kørt en hurtig rundtur i Hammerfest, bare så vi kunne finde det supermarked der stadig havde åbent og sådan.

Og så var det Home Sweet Home….eller noget.

IMG_0250[1]

Et billede af fællesområdet i lejligheden, som altså også er køkkenet.

De af jer der kender mig, ved at jeg ikke er sart og ikke har tårnhøje krav til min boligs standard, men det her er, desværre, under standard. Faktisk langt under. Her er generelt nusset, toilettet var møgbeskidt, køkkenet indeholder ikke en brøkdel af de ting der skal til for at køre bare en lillebitte husholdning, jeg har ikke en seng, men en sofa som er for kort til mig og for smal til at jeg kan vende mig.

Jeg blev noget ærgelig,,,,Gitte gik i en mild grad af chock, og så gik vi ud og handlede og fandt et sted at spise.

Ingen af os havde lyst til at pakke ud, Gitte overvejede at tage det første fly hjem igen næste morgen og jeg overvejede hvor jeg eventuelt kunne købe en madras til at lægge på gulvet. Men soves skulle der jo og det kunne vi også, så trætte som  vi var, og lyst ville det jo blive igen næste morgen og så skulle vi til møde med Arne, og og og og og. Vi bed os virkeligt fast i den sidste rest optimisme.

IMG_0247[1]