Hammerfest i live

Nu burde der komme et indlæg fra afgangs-/ankomstdagen, om ventetider (som ikke var slemme) i lufthavne, om hvor træt jeg var torsdag, og et fra fredagen hvor jeg desperat forsøgte at komme online, var til orienteringsmøde og besøgte min nye arbejdsplads, konstaterede at jeg ikke overlever længe sovende på en sofa, et fra i går med besøg på det lokale bibliotek, en spadseretur rundt langs havnebugten og hygge med hjemmelavet spaghettigryde i vores køkken, som IKKE er indrettet til at voksne mennesker bor og lever og laver mad……Men som de fleste af jer ved, har internetforbindelsen ikke virket så derfor prøver jeg nu i eet langt indlæg, at stykke de første 3 dages indtryk sammen.

TORSDAG:

IMG_0236[1]

Oslo var borte da vi landede og der var regnfuldt og lidt trist. Vejret betød ikke så meget for der var nok at se til. Bagagen blev inemlig kke håndteret af SAS HELE vejen, som lovet (og overvægten kostede heller ikke så lidt som lovet) så jeg  skulle selv hente og bære/køre gennem tolden og indchecke til Alta-flyet. Det var nu rimeligt hurtigt, for al videregående bagage kom først på båndet så alle kunne nå det der skulle nås. Min følgesvend, Gitte, nåede også udenfor i disen for at trække vejret gennem en smøg.

IMG_0238[1]

Det var godt at være 2 der rejste sammen, for trolleyerne var godt pakkede.

Selv i Oslo blev vi mødt af nysgerrige lufthavnsmedarbejdere.

Hvad vi skulle i Alta ? Skal i videre til Hammerfest? For at bo og arbejde? Jammen hvor flot !! Er i klar over at der er mørkt om og koldt om vinteren??

Lykke til og god rejse !!

IMG_0240[1]

Det sidste dagslys så vi i Alta mens vi ventede på bussen. Vi havde haft en forestilling om at der ville være en lille cafe med sandwich og kaffe og sådant, men det var der ikke. Alt var lukket og det var den samme medarbejder der styrede alle check-inn skrankerne  —  alle 6 for ialt 3 flyselskaber   —  og hun bliver vist ikke stresset foreløbig.

IMG_0245[1]

Her ankommer et af Widerøe’s små fly i Alta.

Det var en proppet bus vi skulle med, og inden vi havde krydset bygrænsen ud af Alta var det så mørkt at jeg intet kunne ud af ruden. Gitte var smart og lukkede øjnene og tog en slapper. Jeg satte mig til, gennem vinduet, at prøve at aflæse landskabet på turen nordpå. Jeg så træer, mange træer, både birk og gran og fyr. Jeg så sne og at alle husene’s vinduer er dekoreret med små lamper i midten, som lyser ud og er imødekommende. Jeg registrerede at det gåt opad fra Alta, at træerne gradvist forsvandt, at vi kørte tværs over et større åbent plateau med meget sne og fygning, inden det gik i buer nedad mod Skaidi. I får ingen billeder fra tur, for telefonens kamera kunne ikke engang registrere¨at der var noget uden for ruden.

Samtidigt med at bussen trillede ind i Skaidi, meddelte chaufføren at de der skulle videre til Hammerfest skulle bytte bus. Afsted over, IKKE stok og sten men tommetykt islag, gik det så med at slæbe kufferter fra den ene bus til den næste. Chauffør nummer 2 var nu ret hjælpsom med slæberiet og fortalte bare at vi var 10 minutter forsinkede så billetter havde han virkeligt ikke tid til at interessere sig for.

Hvor vi kun havde haft et eneste stop med bussen i udkantet af Alta, var bus nr. 2 i langt højere grad lokalbus og standsede mange steder for at sætte een eller to af. Tiden gik hurtigt og pludseligt kørte vi over en bro og havde vand på venstre side og var næsten i Hammerfest.

Møre og trætte blev vi modtaget af Arne fra Adecco og kørt en hurtig rundtur i Hammerfest, bare så vi kunne finde det supermarked der stadig havde åbent og sådan.

Og så var det Home Sweet Home….eller noget.

IMG_0250[1]

Et billede af fællesområdet i lejligheden, som altså også er køkkenet.

De af jer der kender mig, ved at jeg ikke er sart og ikke har tårnhøje krav til min boligs standard, men det her er, desværre, under standard. Faktisk langt under. Her er generelt nusset, toilettet var møgbeskidt, køkkenet indeholder ikke en brøkdel af de ting der skal til for at køre bare en lillebitte husholdning, jeg har ikke en seng, men en sofa som er for kort til mig og for smal til at jeg kan vende mig.

Jeg blev noget ærgelig,,,,Gitte gik i en mild grad af chock, og så gik vi ud og handlede og fandt et sted at spise.

Ingen af os havde lyst til at pakke ud, Gitte overvejede at tage det første fly hjem igen næste morgen og jeg overvejede hvor jeg eventuelt kunne købe en madras til at lægge på gulvet. Men soves skulle der jo og det kunne vi også, så trætte som  vi var, og lyst ville det jo blive igen næste morgen og så skulle vi til møde med Arne, og og og og og. Vi bed os virkeligt fast i den sidste rest optimisme.

IMG_0247[1]

Reklamer