5 dage, lægebesøg og alderdomshjem

Jeg er træt som et alderdomshjem for det dumme øje har påvirket min søvn de sidste nætter og ungerne kræver jo stadig opmærksomhed og tilstedeværen.

I morges besluttede jeg at jeg hellere måtte kontakte en læge og få set på det øje. Altså ringede jeg til eet af de to lokale lægecentre  og fik at vide at, når jeg ikke har fået norsk fødselsnummer skal jeg henvende mig på lægecenteret i Rypefjord. Det er bare en lillebitte køretur i bil, men når man, som jeg, først skal tværs over øen fra arbejdspladsen til Hammerfest og derefter videre, med bus, til Rypefjord og få det hele til at passe til aftalt tid hos lægen, så tager det en times tid. Men så var jeg også fremme i rigtigt god tid, og fik da også knipset et par billeder:

IMG_0302[1]

IMG_0303[1]

Det øverste er billede er fra kl. 12:30 og det nederste fra kl.13:45 og er det sidste dagslys ude i Rypefjord.

Og øjnene. Ja de blev kontrolleret efter alle kunstens regler med kontrastvæske og bedøvelse og trykmåling og slutteligt enedes lægen med sig selv om at der nok ikke er noget farligt igang og at jeg skal købe kunstige tårer (tror jeg nok det hed) og så iøvrigt komme til kontrol den 18..

I Norge betaler man jo en ejenandel når man går til lægen og mens jeg sad og ventede på at det blev min tur, studerede jeg prislisten og nåede frem til følgende:

Konsultasjon hos allmennpraktiserende lege:  kr 140/186 (spesialist i allmennmedisin)

Tillegg for pasient som ikke er med i fastlegeordningen: kr 110,-

Altså i alt; 296,-

Fik en regning på 140,- og det er da absolut til at have med at gøre Smiley

Er smerterne ikke gået over når jeg skal til kontrol den 18., bliver det hele lidt mere besværligt for så vil han have mig til øjenspecialist og den slags holder til i Tromsø !!!!

Skal vi ikke bare holde fast i at det selvfølgeligt er noget pjat og at jeg kan ringe til lægen den 15. og sige at han kan give tiden til en anden.

Reklamer

8 meninger om “5 dage, lægebesøg og alderdomshjem

  1. Jeg synes man skal passe godt på sine øjne og jeg ved ikke hvad du følte der var galt – men når man kommer op i min alder kan der ske meget, og jeg har ikke nogen skrupler ved at ulejlige en øjenlæge. Men heldigvis er der meget, der kan gøres, hvis det virkelig brænder på.
    Ønsker dig god bedring og håber øjendråberne hjælper med at få “lågene til at glide” 🙂 – nej jeg synes heller ikke 140 kr. er urimeligt.

Der er lukket for kommentarer.