Bakkekontakt !!!

Bakkekontakt kan lettes oversættes til at have fødderne solidt plantet på/i jorden. Det er en vigtig egenskab på mange mange måder i dette mit nye land. Og det vil jeg gerne have, bakkekontakt. Og jeg ville især gerne have haft det i morges 5 i 7 da jeg åbnede hoveddøren og konstaterede at jeg skulle forcere¨blankis på hele fortovet for at komme frem til busstoppestedet.

Det var begyndt at regne, og det kombineret med den sne/is der lå i forvejen OG voldsom blæst gjorde alt skøjtebaneglat. Selv morgentrafikken på kørebanen havde sat tempoet ned, og det er altså ret usædvanligt.

Rigtigt morsomt blev det dog først da jeg skulle af bussen ude i Forsøl og måtte klamre mig til bussen for at komme ind i noget der mindede om optrådt sne i vejkanten.

Fra bussen og til Barnehagen går det ret op ad bakke. På skøjtebaneglat is. I voldsom modvind.

Jammen det gik mere baglæns end forlæns, var ikke yndigt at se på, og totalt angstfremkaldende for mig!!

Et sted skal jeg dreje og det lod sig ikke gøre. Jeg kunne ikke stå fast og blev blæst baglæns, så der var kun een ting at gøre…..ned på knæ og kravle til der igen var sjap under fødderne, alt imens jeg bad til at ikke alt for mange Forsølboere havde travlt med at se ud af køkkenvinduerne lige der Trist smiley

Gennemblæst og med sunde ildrøde kinder og rystende knæ kæmpede jeg mig ind til kolleger og et par børn og blev mødt med et:

så skal du bare vente til det bliver vinter og det rigtigt stormer og sner !!!!

Hmmmm, siger jeg bare. Spændende, spændende !!

Kl. 9 sneg jeg mig ud og tog et billede med udsigt mod øst:

IMG_0307[1]

Og det var så lyst som det blev idag.

Det sner igen nu og jeg jubler for så er der noget at stå fast i.

Reklamer

12 meninger om “Bakkekontakt !!!

  1. Hihi kan lige se det for mig, men det har garanteret ikke været sjovt i selve situationen. Pigsko og stave må være en god investering men det råd har du vist fået mange gange.
    Knus

  2. fiberfryd

    Uha, godt du ikke brækkede noget. Klimaet deroppe kræver nok en del mere ‘klatreudstyr’ end vi har nødig på en dansk vinterdag. Du må se at få udstyret i orden 😉

  3. Ja, jeg måtte altså også smile temmelig højt, da jeg så filmen med dig for mit indre øje 😀
    Men kan nu sagtens sætte mig ind i, at det ikke var særlig sjovt, mens det stod på.
    Tillykke med, at du nu er kommet ind i systemet deroppe.

  4. Hahahaaaaa.. Undskyld jeg klukgriner, kan altså se dig for mig, på knæ kæmpende mod vind og is.
    Du er nødt til at have fat i et sæt pigsåler, eller hvad det nu hedder, så du kan holde bakkekontakt. 😃

  5. Kirsten Kyed

    Du må ud og investere i snekæder til sko. Det findes faktisk. Og hvis du ikke er en haj til ski i forvejen, så må du få det lært.

Der er lukket for kommentarer.