Sneflokke kommer vrimlende……

…….hen over diger trimlende !!

Peter’s Jul virker også som underlægningsmusik på disse kanter.

Det har, som i ved, sneet hele weekenden og det er kæmpesjovt at sende en flok unger ud at lege i mængder af sne.

IMG_0382[2]

Gyngerne er ikke så meget i brug, men så er der bakkerne i stedet for Smiley

Se lige hvordan skyerne kysser toppen af fjeldet.IMG_0385[2]

Legepladsen er stor og vi er som regel kun 2 voksne ude af gangen, men alle barnehageungerne har refleksveste på så de er nemmere at få øje på.

IMG_0386[1]

Reklamer

Mørketid #1

I morgen er der 27 dage tilbage til vintersolhverv. I den periode vil jeg hver næsten hver dag tage et billede fra det samme sted med samme motiv for at f’ølge lysets afmarch. Det kan ikke nytte at bruge lejligheden, for det er mørkt de allerfleste morgener jeg tager afsted, så det bliver fra barnehagens hoveddør kl. 9 (ca).

Jeg vil gerne dokumentere dette her for mig selv, men nu ved i andre at indlæg som Mørketid # kan i bare springe over.

Bare for at sætte igang kommer her et morgenbillede taget ud af køkkenvinduet kl. 9:

IMG_0375[1]

“Eg vil (heller) ikkje dø”

Sidder med fødderne oppe, ild i brændeovnen, lys i stager og glas, guf i skålen, solbærtoddy i kruset og Far Faller i ørene. Det er godt igen at finde ud af, at når jeg køber en skive med Eidsvåg’s sange pga en sang sker der det ved første gennemlytning at jeg falder for mindst een anden sang.

IMG_0370[1]

Jeg gør status over 3 uger her i det nordnorske.

Jeg trives her, så meget er sikkert.

På arbejdspladsen. I byen. Med vejret. I lejligheden.

Jeg fascineres mange gange dagligt af vejret og himlens skiften og mine kolleger ryster, mildt overbærende, på hovederne når jeg for gudvedhvilkengang kommer farende og vil ha’ de skal komme og se en særlig farve på himlen mod nordøst.

IMG_0366[1]IMG_0365[1]

Jeg fascineres af sneen og hvordan den, når jeg synes jeg genkender turen over fjellet til jobbet, forandrer silhuetterne og turen ny hver eneste dag. Og jeg er glædes over sneen når jeg gør det lettere at færdes.

(Det sner stadig)

Tag nu i dag f.eks.. Det har sneet siden engang i nat og der er vel kommet 20-30 cm, brøytebilerne har travlt med de vigtigste veje og dagen går sin gang. Vi (ikke kun roomie og jeg, men folk i Hammerfest) går og handler ting og sager og går på cafe og hygger og alt er i det hele taget ret normalt. Og jeg går rundt og ved at i Danmark var togene gået i stå, hver anden bus var taget ud og der var udsendt varsel om forfærdeligt vejr. Men det er jo bare vejr som man må klæ’ sig til. Og på de her kanter kører busserne og butikkerne lægger ekstra tæpper i vindfangene til at opsamle den optøende sne.

På vej op ad Sykehusbakken/Forsølveien står der et skilt med denne tekst:

bussen stanser ikke ved ved glat føre

Det forstod jeg rigtigt betydningen af den morgen hvor bussen var kørt ud fra sykehuset og ikke kunne køre op ad bakken, men måtte sklie/rutsje hele vejen ned og den lange vej rundt for at komme ud mod Forsøl. Det var spændende kan jeg hilse og fortælle. Og apros-pos spændende; jeg har vedtaget at det ikke kan nytte noget at sidde i hverken bus eller bil og blive nervøs. Jeg må bare stole på at diverse chauffører ved hvad de har med at gøre og at de heller ikke selv har hverken tid eller lyst til at parkere i en eller anden snedrive.

(Det sner stadig)

På jobbet er jeg faldet godt til. Jeg kan virkeligt lide mine nye kolleger og jeg tror de kan lide mig. De siger at de synes jeg er dygtig (fagligt) og de er begejstrede for at jeg vil være norsk med een gang og de retter med at smil på mine hjælpeløse forsøg på norske gloser. Ungerne syns jeg taler rart (underligt) men også de gider prøve at lære fra sig, og kanskje er det å lidt tøft og lære en gammel dame som mig at tale rigtigt Smiley, der blinker. Og så gider jeg jo kælke og den slags og syns det er greit at de store gutter tumler lidt vildt ind imellem (ja ja det er billige point – jeg ved det godt). Forældrene er også ganske tilfredse så langt, men lad os nu se hvordan det går når jeg har indleveret pædagogiske observationer og rapporter på 3 forskellige børn..

Jeg har rørt fars til italienske kødboller a la Annette. De står lige og trækker inden de skal steges og serveres med tagliatelle og sovs af squash,gulerødder, masser af hvidløg og fløde. Jeg glæder mig. Hvad roomie gør har jeg ingen anelse om. Hun er har lukket sig inde på sit værelse. Jeg gider ikke kommentere. Jeg konstaterer bare at vi har meget forskellige udgangspunkter for at være lige her. I Norge. Det går nok…på den ene måde eller på den anden.

Jeg nyder sneen og ilden og udsigten til god mad, hyggeligt tv (vildmeddansNorgefinale) og om meget snart et glas dyrt rødvin.

(Og JA, det sner faktisk stadig og det har det tænkt sig at blive ved med)

Fisk

Man skulle tro det var fuldstændigt oplagt at spise en masse fisk når man bor her hvor jeg bor, men at købe fisk i Hammerfest er omtrent lige så spændende som at købe dem i Hedehusene.

Den “friske” fisk i supermarkederne ser ikke specielt frisk ud og den lidt friskere fisk kommer 2 gange ugentligt og bliver solgt fra vogn på havnen. Omtrent lige som i Hedehusene.

IMG_0348[1]

I formiddags havde vi forresten da lige vinterens første lille snestorm og turen med bus mellem H.fest og Forsøl var spændende. Jeg har vedtaget at det ikke nytter at jeg sidder og bliver nervøs, buschaufføren har sikkert kørt i meget værre vejr mange gange før.

Hoveddøren til børnehaven så således ud da jeg mødte ind:

IMG_0357[1]

D’sgudda hyggeligt Smiley

Barnehagen

Garderober fylder, i sagens natur, ganske meget i barnehager på denne del af kloden.

Der er een til regntøj…..

IMG_0355[1]

Der er een til dressen (flyverdragterne) som også er et slags forstørret tørreskab med plads til votter (vanter) og støvler…….IMG_0356[1]

Der er en støvlegarderobe til ekstrastøvler og gummistøvler…

IMG_0354[1]

Og så er der den garderobe som ligner den i en hvilken som helst dansk daginstitution. Her er den fyldt med uldgensere, uldbukser, tørre vanter, tørklæder og andet skiftetøj.

IMG_0353[1]

Stuerne er nok ikke lige så hyggelige som de fleste danske ditto, men lyse og venlige og rummelige.

IMG_0352[1]

I “min” barnehage er temaet for november mørketid, så vi synger sang om mørketid ved morgensamlingen, lyser på en globus med en lommelygte for at illustrere solens “forsvinden” og prøver i det hele taget på mange forskellige måder at gøre ungernes hverdag og omgivelser begribelige for dem.

I dag har vi således lavet nordlysbilleder (strimlet silkepapir i lamineringslommer) og store som små har givet deres bud.

IMG_0350[1]