Det nære…….

Er det der er interessant for tiden. Der er udfordringer alle steder, også her i det nordlige. Nej nej, ikke jobbet eller geografien eller vejret. De dele begejstrer fortsat helt latterligt. Ligesom jeg begejstres af himlens og vejrets skiften på ganske få minutter. Eller man kunne filme i den halvanden time det tager lyset at flytte sig rundt over fjellkammen på den anden side af bugten. Det er simpelthen magisk. Nå, men min telefon ville dø i flere omgange hvis jeg forsøgte på det, og jeg tvivler også på at andre end “yours truly” ville finde det lige så fascinerende. De to billeder herunder er taget med en times mellemrum  kl 10 og kl 11 i dag og om yderligere een time er det skumring og om halvanden er det mørkt.

IMG_0432[1]IMG_0431[1]

Jeg husker ikke om jeg har fortalt at lejligheden overskuer det meste af havnen. Her keder jeg mig aldrig. Jeg følger med i hvilke skibe der går ind og ud af havnen, og jeg har fundet et morsomt webredskab så jeg kan følge udvalgte skibe via nettet. På min liste er lige nu en gastanker, som jeg ikke har andet forhold til end det at den lå og gyngede udenfor mine vinduer under stormen, og så har jeg naturligvis MS Polarlys som jeg skal sejle juletur med. Om Polarlys ved jeg således at hun har ligget i havn ganske længe i Karlskrona og her til morgen er stukket til søs med destination Bergen. Gætter på at hun først anduver Hammerfest når hun skal have mig ombord juleaften’s morgen Smiley

Fortalte jeg nogensinde om det skilt der står på sykehusbakken som fortæller at bussen ikke standser der i glat føre?  Jeg har oplevet HVORFOR og kan fortælle at det er artigt at sidde i en bus der langsomt glider baglæns ned ad en vej. Den anden dag var det en lastbil (ikke på norske plader) der havde forsøgt at komme op og derefter ned, med det resultat at han spærrede hele vejen i mange mange timer. Når så store køretøjer laver ballade i trafikken her, skal der nemlig komme en viking hele vejen fra Skaidi for at trække ham op eller fri. Det samme var tilfældet i onsdags da Forsølveien var lukket om morgenen. At den var lukket skyldtes jo tirsdagens snestorm, men at den ikke blev brøytet til første bus, skyldtes to lastbiler som havde forsøgt at komme fra Forsøl mod Hammerfest sent tirsdag eftermiddag og nu sad uhjælpeligt fast. Og de chauffører havde lagt sig til at sove. Og nejda, de kørte forresten heller ikke med norske nummerplader.

Forresten har jeg lært at der er brøytebiler og så er der hjullastere. Brøytebilerne skubber (med en plov) sneen ind til siden og glatter dermed kørebanen så trafikken kan komme frem. Hjullasteren samler, med sine “arme” sneen sammen og laver de snart enorme bunker der ligger langs hele strandpromenaden her i byen….jeg har tyvlånt et billede på nettet af sådan en ting..og hvis du klikker på billedet kommer du naturligvis frem til rette ejer af billedet. (Jeg takker for lån og håber på forståelse for nødvendigheden af lidt billededokumentation.)

hjullaster

Nu sidder der nok mange og vil hævde at det der da bare er en traktor, men jeg ved ganske bestemt fra guttene i barnehagen at det der på billedet er en hjullaster…BASTA !!! Men bevares, jeg er også spændt på at møde en traktor og finde ud hvordan sådan een ser ud på disse kanter og, ikke mindst, hvad den hedder.

IMG_0429[1]

IMG_0428[1]

IMG_0427[1]

Og unger der er så tøffe at leg på legepladsen i sidelæns sne (billederne er fra i går) er ikke bare anmindeligt, men sjovt og dejligt, dem skal man ikke diskutere navnet på hjullastere med Smiley, der blinker

Nu, om straks, går turen ned i byen. Det er efterhånden roomie og min’s faste lørdagsunderholdning. Der bliver samlet diverse hængepartier sammen i ugens løb og det klarer vi så om lørdagen.

Advertisements

15 meninger om “Det nære…….

  1. Hehe.. 1½ times video af lys i Nordnorge er nok lige i overkanten.. 🙂 Måske burde kommunen overveje, at forbyde lastbiler uden norske nummerplader,når der er sne.. 😉

    Jeg kan ski godt forstå du ønsker dig et lidt bedre kamera, håber du når at få det inden din juletur, hvor jeg tror motiverne vil stå i kø..

    God søndag hos dig.

    1. Hvis man vil se flere timers lys eller mangel på samme kan byens webcam også bedre anbefales 😉
      Politiet holder jævnligt razzia’er mod tung traffik uden snekæder, men det dækker tydeligvis ikke alt.
      Kameraet nåes helt sikkert før juleturen 🙂

  2. Klart at vejret og hvordan man kommer frem betyder meget, når det er lidt mere ekstremt end hvad du er vant til. Dejlige billeder, det må være hyggeligt at følge med i havnelivet. ;-D

  3. Det kan godt være at det er lidt latterligt at man interesserer sig for geografien, klima og børnehave, buskørsel og snerydning. Hvis man fokuserer på et problem der skal løses på jobbet må man jo som regel skubbe noget andet til side, men jeg tror nu på at bred interesse, er det bedste. Vi mennesker har brug for at danne os et overblik.
    Tak for billederne af tumlinger i sidelæns sne – det er da fremragende! Jeg kan se at der er andre læsere som godt kan lide billed-rapporten. Endnu en gang tak.

  4. Mon de mangler en sygeplejerske deroppe? Nå spøg til side, men for første gang nogen sinde får jeg lyst til at prøve et vikariat i Norge, men der skal være sne 🙂

  5. På dansk er det en gummiged, siger en der har været ansat i entreprenørbranchen 🙂 Hvis vi nu havde haft muligheden, så tror jeg faktisk, vi i DK var bedre stillet med snemængder end med Bodil og den efterfølgende stormflod.

    1. Åhhja det er det de hedder på dansk. Tak Pia 🙂
      Ja jeg foretrækker også sne i rå mængder fremfor vand i samme mængder, og det er godt at se at i er sejlet helt væk 😉

  6. Den Polarlys ser ellers fin ud.
    Marinetraffic.com er noget nær min livline, sådan er det med en sejlende husbond.
    Prøv engang, når du sidder og “leger” med den at tage et smut til den engelske kanal. Der er højresejlads!
    Jeg er vild med alle dine billeder og al den sne! Og lyset, ikke mindst. Det er fantastisk!

    1. Jeg har sejlet kanalen, både nord og sydgående, men det var dengang familien ringede til rederiet for at høre nyt om havneankomster osv. Forstår du er glad for marinetraffic med en sejlende mand.
      Mit næste storkøbsprojekt er et kamera som forhåbentlig vil yde omgivelserne større retfærdighed.

Der er lukket for kommentarer.