21. desember 2013 og her er det mørkt, også i dag

IMG_0481[1]

Billedet er taget ved busstoppestedet i Forsøl 16/12 kl. 09:10

Jeg lever og har det godt !!  Er mere eller mindre forkølet det meste af tiden, og havde i går en omgang dårlig mave (blev nødt til at tage hjem fra job) og sov store dele af dagen – mellem toiletbesøgene – væk. Mit imumsystem er endnu ikke stillet ind til arbejde med børn og snotnæser osv.. Det kommer, det kommer.

Dagene går med arbejde og lettere irritationer over busserne. I den forgangne uge har busirritationen faktisk fyldt en del.

Når man, som jeg og min nye danske kollega, bor i Hammerfest og jobber i Forsøl og IKKE har bil, må man køre med bus.

Fra Hammerfest Fra Forsøl
05:55 06:10
07:06 07:23
08:50 09:10
11:25 11:40
13:45 14:18
15:30 15:50
17:10 17:42
19:10 19:50

Læg dertil at en busbillet koster den nette sum af 35 Nok medmindre du har månedskort (det HAR jeg naturligvis) og at chaufførerne er ganske selvstyrende og at bustider i udgangspunktet er VEJLEDENDE, så begynder udfordringerne. Hermed har i rammerne for dette indlæg.

Tirsdag morgen skal jeg åbne i barnehagen og det gør vi kvart i syv så jeg skal altså med bussen fem i seks for at nå det. En ekstra krølle på den historie er at den første bus starter fra Gnistveien som er oppe på bakken og jeg bor nede:

Gnistveien gang og busrute

Altså; jeg går ud af døren et sted mellem halv seks og tyve minutter i seks, afhængigt af vejret og aser op af bakken, hvorefter bussen kommer kørende lige bagefter. Og jeg fatter jo minus af at den skal helt derop for at starte. Et logisk sted kunne være ved Videregående Skole eller Sykehuset.

Der har været og vil fortsat være dage hvor det er tungt og sejt at bestige den bakke på blankis eller sne til anklerne, men op kommer jeg ¨jo og således også tirsdag morgen. Tirsdag morgen fulgte der bare ingen bus efter!!!  Og der står man så og har ikke ret mange andre muligheder. Første trin er at slå op vegvesen.no og tjekke om veien over fjellet mon var stengt ?  Niks, det var den ikke. Andet trin er at ringe til 177 for at høre hvad der så var galt. I følge den venlige mand var der intet galt, han havde ihvertfald ingen meldinger fået ind. Tredje trin er at ringe efter en taxi så der ikke skal stå en fortvivlet mor med 2 unger og en låst barnehage. En sådan taxitur koster 237 Nok, så det er ikke det jeg har lyst til 2 gange om ugen. Jeg havde samme dag flere uhyre interessante samtaler med busselskabet og fik indtil flere, meget forskellige, forklaringer på udeblivelsen af bussen.

Onsdag skal jeg hjemad med eftermiddagsbussen fra Forsøl (15:50) og om den er der det specielle at det er sidste tur den bus inkl. chauffør kører den dag, så hvis nu passagererne er så venlige at stå af OPPE på bakken og IKKE insistere på at køre med ind til sentrum, så kan bus og chauffør lige køre en smutvej og lande i garage 20 minutter før tid. Og jeg står meget ofte af OPPE på bakken ved Rema1000 eller KIWI for at handle. men jeg skulle altså helt til sentrum i onsdags, så ingen smutvej.

Torsdag morgen er det min nye kollega der skal åbne barnehagen, men han får fornøjelsen af at stå og fægte med både arme og ben og se, ikke bare een bus, men BUSSEN køre lige forbi ham!!!!!!!!!!!!!!! Vi er sådan lidt småsure, os danskere der jobber ude i Forsøl.

Men det rigtigt sjove er at samtlige buschauffører i Hammerfest nu er skidesure på os. Og hvad ligner det også at komme her med en forventning om at busserne faktisk kører det som køreplanen foreskriver ??

IMG_0474[1]

Ugen har budt på bjerge af sne og nu tøvejr. Jeg kan ikke lide tøvejret. Gader og fortove bliver spejlblanke og selv med brodder under støvlerne er det svært at stå fast. Og mister man oven i købet brodderne under den ene støvle, er det at man kan konstatere at spagat ikke er en disciplin der skal tilføjes CV’et  Smiley

IMG_0471[1]

IMG_0463[1]

Barnehagen havde besøg af julemanden og det var kos og glade unger. Der har været julebord (julefrokost) for ungerne og forældregløgg og julehemlighedsproduktion.

Julegaver er fløjet hid og did og alle skulle være ankommet på de rigtige adresser. Jeg har haft den sødeste nisseven her i desember, en god kollega, som har sørget for fint julepynt til det lille hjem og en god flaske rødvin…og det er muligt jeg har udbredt mig om at jeg er glad for rødvin, men hvor stor er chancen lige for at få en Bardolino. Fra Lenotti oven i købet Smiley

IMG_0485[1]

Reklamer