MS POLARLYS #2

Hurtigruten desember 2013 026

Den 24 havde skibet inviteret Kjøllefjords præst til at læse juleevangeliet og der var dækket fint op med lys, hvide duge og en julekrybbe og mange mange mødte op. Den gode præstemand læste op som om det var første gang nogensinde han havde set dette evangelie. Hans datter. derimod. gav det meget meget smukt på engelsk så også japanere og andet godtfolk af ikke-skandinavisk-herkomst havde en chance.

Julemiddagen bestod af en buffet så stor og fantastisk så jeg sjældent har set mage, og nej, i får ingen billeder for jeg blev ramt af en noget middelmådig selvtillid, da der i forvejen dansede et par damer rundt med konkurrerende meget store kameraer med linser på størrelse ,med rundetårn. Jeg syns altså kort fortalt ikke at min mobiltelefons kamera kunne være med i det selskab Smiley, der blinker

Hurtigruten desember 2013 027

Vi lå over i Kjøllefjord og efter relativ sen morgenmad var der afgang i fakkeltog fra skibet til Kjøllefjord Kirke. Vi var nok omkring 50-60 inklusive besætningsmedlemmer der i samlet flok vandrede afsted.

Hurtigruten desember 2013 035Hurtigruten desember 2013 036Hurtigruten desember 2013 038Hurtigruten desember 2013 040

Det blæste godt på til kirke og de færreste fakler var tændt da vi nåede frem efter en god halv times striden imod vinden og med sneen ret i ansigtet.

Julegudstjenester er, i min verden, altid hyggelige og rare, og det er et glædens budskab som trænger fint ind uanset om man er troende på den ene eller den anden måde  —  eller slet ikke for den sags skyld. Der synges oftest sange som menigheden kender og kan synge med på, og således opløftede i een eller anden fællesskabsfølelse kan vi fejre hvad vi nu føler mest for.

Denne her gudstjeneste blev også morsom.

I begynnelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Joh. 1,1

Denne enkle sætning kan der nok tales meget om sådan en første juledag, og det skal jeg hilse og fortælle at den gode præst også gjorde. Vi kom vidt omkring, gjorde vi, og med sammenblanding af juleevangeliet fra dagen før, kan 25 minutters prædiken summes sammen til følgende:

I begyndelsen var ordet og ordet var gud og gud var lyset og lyset var hos gud og ordet og lyset er i alle mennesker, også dem i Syrien og fordi Kvinnius var guvenør i Syrien dengang Jesus blev født og fordi vi alle, også gæsterne fra Hurtigruten, er lyset og ordet og er hos gud er det godt at vi med dagens indsamling støtter alle ofrene i Syrien. Amen

Misforstå ikke, jeg vil ikke latterligtgøre og mandens mening var jo god nok, men det var dælme svært at følge med. Ind imellem denne prediken og andre oplæsninger og bønner og taksigelser sang vi forskellige salmer. Det vil sige; det gjorde vi når organisten var færdig med kilometerlange introer og vi ellers enedes om hvilken salme det nu var vi var igang med. Præsten havde heller ikke helt styr på antallet af vers i salmerne og annocerede salmen Fra fjor og fjære at vi synger de første 3 og det 8. vers. Super, bortset fra at der kun var 3 vers. Nå pyt, det er sikkert heller ikke let den slags. Ham, fra besætningen, der sad ved siden af mig mente at vor gode prestefar muligvis havde smagt lidt på altervinen inden start.

Hurtigruten desember 2013 041

Vinden havde ikke lagt sig da vi gik tilbage mod skibet, tværtimod, og hvis der en ting jeg har lært her i Nordnorge, så er det at blæst giver glatte veje, stærk blæst giver meget glatte veje. Det gjaldt altså om at holde tungen lige munden og sprede tæerne så meget som muligt for at stå fast,

Hurtigruten desember 2013 042Hurtigruten desember 2013 043

Halvvejs falder en ældre mand for anden gang foran mig på vejen. Første gang kom han op at stå næsten ved egen hjælp og havde afvist alle tilbud om en arm at hænge på. Anden gang gik det ikke så let og vi var 3 om at få ham rejst op. Andre standsede en bil (som faktisk standsede og indvilgede i at køre manden på helsesenteret) og jeg og chaufføren fik bugseret den skadede ind på bagsædet af bilen.

For at gøre en længere historie lidt kortere, så viste det sig at manden havde brækket hoften, skulle flyves med helikopter til Kirkeness og opereres. Jeg travede retur til skibet og aflagde rapport i receptionen inden jeg kastede det svedige tøj af mig, brusede, tog en lur og fik frisk tøj på og var klar til mere julemad….Blandet andet King Crabs Smiley

Hurtigruten desember 2013 050

Jeg fik en flaske rødvin forærende af skibet som tak for hjælpen, og den tog jeg pænt imod og nød halvdelen af til maden.

Reklamer

3 meninger om “MS POLARLYS #2

  1. Som de andre skriver, fyr du bare mobilen af, man behøver jo ikke altid et stort kamera for at få et godt billede, synd for den ældre herre der faldt. Glæder mig til at læse mere om din tur, en lidt anderledes og skøn måde at holde jul på. ;-D

  2. Det lyder som en fantastisk måde at fejre jul på. Var du afsted med nogle du kender eller tog du bare afsted helt på egen hånd? Ja skyd da løs med mobilen en anden gang 🙂 Godt i fik manden med den brækkede hofte afsted. God søndag aften 🙂

  3. Tina Liel

    Sikke en fantastisk måde du har fejret julen på. Skønne billeder. Det ser så hyggeligt ud. Og skyd du ellers bare løs med mobilen også når de store kameraer er i nærheden. Det bedste kamera er altid det man lige har ved hånden. Stakkels mand der brækkede hoften. Godt du kunne hjælpe♥ Knus

Der er lukket for kommentarer.