Nogen gange må man bare råbe P..

Nu nærmer afrejsetiden sig og jeg finder ud af at, uden nogen videre sortering, er det 3 flyttekasser der skal bruges til at fragte mit habengut sørover.

Søndag aften finder jeg også ud af at Bring.no kan klare denne fragt for en relativt beskeden sum. Jeg taster et hav af oplysninger, betaler og modtager diverse fragtbreve og sedler til kasserne og er vældigt fornøjet. Lige indtil jeg åbner mailboksen til morgen og finder en kort, men venlig, mail fra Bring.no der fortæller at den slags flyttearbejde påtager de sig ikke !!!!!!!!!!!

Hmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm……………………………………..

Så var det jeg tænkte som så: det må da kunne lade sig gøre at leje en bil her i Hammerfest, pakke mit pikpak i bilen, selv køre sørover, se lidt på turen og så aflevere kareten i Stavanger. Det ville godt nok betyde tab af den flybillet jeg HAR købt og betalt, men pyt med det for denne gangs skyld. Søge og kigge og finde priser og bestille og huske (heldigvis da) at læse det med småt, og konstatere at det koster 8000,- nkr kun at køre bilen den ene vej.

Her var det så jeg ringede ældstesønnen op for at pive lidt, og han sagde; “mor, engang imellem må man bare råbe PIK og komme videre. Du har sgu ikke noget der som ikke kan købes billigere end fragtudgifterne når du når til Stavanger”.

Så jeg råbte, bryggede en frisk kop the og kastede eet langt blik mod de allerede pakkede kasser og glæder mig nu bare til at bo i en by med en IKEA.

til salg 005

Naturligvis er det ærgeligt at have brugt penge på diverse ting som ikke kommer med. Omvendt skal der også være rimelighed i udgifterne, og både thekande (smuk og dyr), tallerkner og glas kan købes 20 gange for det det koster at forlade Hammerfest.

Jeg bliver en tung dame på flyet på tirsdag for der bliver fuldt op på overvægten.

Reklamer

16 meninger om “Nogen gange må man bare råbe P..

  1. Tanja

    Hej.
    Jeg skal flytte til Hammerfest her til august, og søgte lidt rundt på nettet og faldt over din blog. Synes det virker til du har oplevet noget spændende ting 🙂
    Jeg tænkte på om du havde nogle gode råd til en der skal til at flytte derop og arbejde? 😉 Hvordan finder man noget at bo i? 😉
    Nok lidt fjollet når nu du skal til at flytte, men tænkte jeg lige ville spørge alligevel 🙂
    MVH. Tanja

    1. Hej Tanja…Det lyder da spændende. Hvad skal du arbejde som/med? Hvis du nu skal ansættes i kommunen må du have dem til at hjælpe dig med een af kollegieboligerne som er relativt billige. Du skal regne med at det er hamrende dyrt at bo her. Her er mangel på boliger, så udlejerne har skruet priserne op.
      Alt hvad man leder efter både i Hammerfest og resten af Norge findes på http://www.finn.no/
      Der må du ind og søge. Men skriv endeligt igen, jeg hjælper gerne med det jeg kan 🙂

      1. Tanja

        Jeg skal arbejde som pædagog i en børnehave 🙂 Så glæder mig meget til at kommer afsted, jeg har nu fundet et sted og bo i rypefjord (hed det vist nok). Er i gang med at finde en måde at få et par flyttekasser med derop på, men synes det er svært at finde et firma som gør det, uden det skal være hele min lejlighed 😉

  2. Det var pokkers! Det kan da ikke passe, at man man ikke kan få fragtet sølle tre flyttekasser fra et sted til et andet i Norge? Det kan det åbenbart, men har du også forsøgt dig med sådan nogle som DHL? UPS? Whatever der findes i Norge? Det lyder totalt åndssvagt, hvis man kun kan bruge fx det norske postvæsen.

    1. Hverken DHL eller UPS kører for private heroppe. Der findes noget der hedder Jetpack, men de har en begrænsning der hedder 2 kasser for private. De flyttefirmaer jeg har kontaktet for et tilbud har ikke responderet, så jo, sørgeligt nok, det kan passe….

      Men idag forærede jeg de fleste af de ting jeg har købt til køkkenet til de to unge danske sygeplejersker der bor ovenpå. Vil hellere give dem tingene end min udlejer 😉

  3. Øv at de ikke ville flytte dine kasser sydover, men sønnike har ret, råb rigtig højt.. 🙂 Og det betyder at du meget meget snart er tæt på igen.. FEDT.. 🙂

    1. Det bliver rigtigt fedt og jeg tæller lige på fingrene ´for tiden og håber der bliver råd til et hurtigt besøg i Rødovre, Roskilde og Hedehusene inden jeg begynder på det nye job 🙂

Der er lukket for kommentarer.