Nogen gange må man bare råbe P..

Nu nærmer afrejsetiden sig og jeg finder ud af at, uden nogen videre sortering, er det 3 flyttekasser der skal bruges til at fragte mit habengut sørover.

Søndag aften finder jeg også ud af at Bring.no kan klare denne fragt for en relativt beskeden sum. Jeg taster et hav af oplysninger, betaler og modtager diverse fragtbreve og sedler til kasserne og er vældigt fornøjet. Lige indtil jeg åbner mailboksen til morgen og finder en kort, men venlig, mail fra Bring.no der fortæller at den slags flyttearbejde påtager de sig ikke !!!!!!!!!!!

Hmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm……………………………………..

Så var det jeg tænkte som så: det må da kunne lade sig gøre at leje en bil her i Hammerfest, pakke mit pikpak i bilen, selv køre sørover, se lidt på turen og så aflevere kareten i Stavanger. Det ville godt nok betyde tab af den flybillet jeg HAR købt og betalt, men pyt med det for denne gangs skyld. Søge og kigge og finde priser og bestille og huske (heldigvis da) at læse det med småt, og konstatere at det koster 8000,- nkr kun at køre bilen den ene vej.

Her var det så jeg ringede ældstesønnen op for at pive lidt, og han sagde; “mor, engang imellem må man bare råbe PIK og komme videre. Du har sgu ikke noget der som ikke kan købes billigere end fragtudgifterne når du når til Stavanger”.

Så jeg råbte, bryggede en frisk kop the og kastede eet langt blik mod de allerede pakkede kasser og glæder mig nu bare til at bo i en by med en IKEA.

til salg 005

Naturligvis er det ærgeligt at have brugt penge på diverse ting som ikke kommer med. Omvendt skal der også være rimelighed i udgifterne, og både thekande (smuk og dyr), tallerkner og glas kan købes 20 gange for det det koster at forlade Hammerfest.

Jeg bliver en tung dame på flyet på tirsdag for der bliver fuldt op på overvægten.

Reklamer

Vådt får

Egentlig er jeg grædefærdig og egentlig kan det sletikke nytte noget. Måske jeg kan lære af det ?!?

Lære ikke at sortere tøj og vaske på bagsiden af det jeg, mest af alt, vil beskrive som et migræneanfald der varede det meste af et døgn (jeg har ihvertfald ALDRIG prøvet at have SÅ ondt i hovedet før).

Min fine Marius røg med i en helt almindelig 40 graders dagligvask, og det kan sådan noget alpakkauld altså ikke tåle….

strik 006

Hele stuen lugter derfor lige nu af vådt får og straks tager jeg mig sammen og smider den ynkelige filtede las af en Marius i søpplen Trist smiley

Det er så ærgeligt, men der er kun mig selv at skælde ud på, og det orker jeg bare ikke i dag.

Jeg skal strikke en ny Marius, men når det sker, bliver det i superwash fra Rema1000  —  halv pris og så kan det gå i maskinen.

Solen skinner provokerende ind af vinduerne her og minder på ubehageligste vis om at vinduesvask kunne trænges. DET orker jeg så heller ikke lige  i dag, men jeg har været nede med diverse skrald som ikke lige hører til i matriklens container. Jeg tvivler på at sorteringen virker særligt meget bedre der end i resten af byens containere, men pyt, jeg afleverer der hvor det hører hjemme.

strik 005

Det er længe længe siden der er faldet sne og vi har haft plusgrader mange dage. Det kan ses og det er ikke kønt…

strik 004

21. desember 2013 og her er det mørkt, også i dag

IMG_0481[1]

Billedet er taget ved busstoppestedet i Forsøl 16/12 kl. 09:10

Jeg lever og har det godt !!  Er mere eller mindre forkølet det meste af tiden, og havde i går en omgang dårlig mave (blev nødt til at tage hjem fra job) og sov store dele af dagen – mellem toiletbesøgene – væk. Mit imumsystem er endnu ikke stillet ind til arbejde med børn og snotnæser osv.. Det kommer, det kommer.

Dagene går med arbejde og lettere irritationer over busserne. I den forgangne uge har busirritationen faktisk fyldt en del.

Når man, som jeg og min nye danske kollega, bor i Hammerfest og jobber i Forsøl og IKKE har bil, må man køre med bus.

Fra Hammerfest Fra Forsøl
05:55 06:10
07:06 07:23
08:50 09:10
11:25 11:40
13:45 14:18
15:30 15:50
17:10 17:42
19:10 19:50

Læg dertil at en busbillet koster den nette sum af 35 Nok medmindre du har månedskort (det HAR jeg naturligvis) og at chaufførerne er ganske selvstyrende og at bustider i udgangspunktet er VEJLEDENDE, så begynder udfordringerne. Hermed har i rammerne for dette indlæg.

Tirsdag morgen skal jeg åbne i barnehagen og det gør vi kvart i syv så jeg skal altså med bussen fem i seks for at nå det. En ekstra krølle på den historie er at den første bus starter fra Gnistveien som er oppe på bakken og jeg bor nede:

Gnistveien gang og busrute

Altså; jeg går ud af døren et sted mellem halv seks og tyve minutter i seks, afhængigt af vejret og aser op af bakken, hvorefter bussen kommer kørende lige bagefter. Og jeg fatter jo minus af at den skal helt derop for at starte. Et logisk sted kunne være ved Videregående Skole eller Sykehuset.

Der har været og vil fortsat være dage hvor det er tungt og sejt at bestige den bakke på blankis eller sne til anklerne, men op kommer jeg ¨jo og således også tirsdag morgen. Tirsdag morgen fulgte der bare ingen bus efter!!!  Og der står man så og har ikke ret mange andre muligheder. Første trin er at slå op vegvesen.no og tjekke om veien over fjellet mon var stengt ?  Niks, det var den ikke. Andet trin er at ringe til 177 for at høre hvad der så var galt. I følge den venlige mand var der intet galt, han havde ihvertfald ingen meldinger fået ind. Tredje trin er at ringe efter en taxi så der ikke skal stå en fortvivlet mor med 2 unger og en låst barnehage. En sådan taxitur koster 237 Nok, så det er ikke det jeg har lyst til 2 gange om ugen. Jeg havde samme dag flere uhyre interessante samtaler med busselskabet og fik indtil flere, meget forskellige, forklaringer på udeblivelsen af bussen.

Onsdag skal jeg hjemad med eftermiddagsbussen fra Forsøl (15:50) og om den er der det specielle at det er sidste tur den bus inkl. chauffør kører den dag, så hvis nu passagererne er så venlige at stå af OPPE på bakken og IKKE insistere på at køre med ind til sentrum, så kan bus og chauffør lige køre en smutvej og lande i garage 20 minutter før tid. Og jeg står meget ofte af OPPE på bakken ved Rema1000 eller KIWI for at handle. men jeg skulle altså helt til sentrum i onsdags, så ingen smutvej.

Torsdag morgen er det min nye kollega der skal åbne barnehagen, men han får fornøjelsen af at stå og fægte med både arme og ben og se, ikke bare een bus, men BUSSEN køre lige forbi ham!!!!!!!!!!!!!!! Vi er sådan lidt småsure, os danskere der jobber ude i Forsøl.

Men det rigtigt sjove er at samtlige buschauffører i Hammerfest nu er skidesure på os. Og hvad ligner det også at komme her med en forventning om at busserne faktisk kører det som køreplanen foreskriver ??

IMG_0474[1]

Ugen har budt på bjerge af sne og nu tøvejr. Jeg kan ikke lide tøvejret. Gader og fortove bliver spejlblanke og selv med brodder under støvlerne er det svært at stå fast. Og mister man oven i købet brodderne under den ene støvle, er det at man kan konstatere at spagat ikke er en disciplin der skal tilføjes CV’et  Smiley

IMG_0471[1]

IMG_0463[1]

Barnehagen havde besøg af julemanden og det var kos og glade unger. Der har været julebord (julefrokost) for ungerne og forældregløgg og julehemlighedsproduktion.

Julegaver er fløjet hid og did og alle skulle være ankommet på de rigtige adresser. Jeg har haft den sødeste nisseven her i desember, en god kollega, som har sørget for fint julepynt til det lille hjem og en god flaske rødvin…og det er muligt jeg har udbredt mig om at jeg er glad for rødvin, men hvor stor er chancen lige for at få en Bardolino. Fra Lenotti oven i købet Smiley

IMG_0485[1]

Når man ville ønske livet var et strikketøj

Det ville være så nemt så nemt hvis det var.

Sådan få øje en fejl begået for år tilbage og så, ærgeligt som det altid er at trevle op, lige pille det hele af pinden og begynde igen.

Men den mulighed findes ikke. Det der liv galoperer afsted det meste af tiden. Andre gange kører det nærmest baglæns, men uanset tempo og retning er det ikke muligt at trævle op og begynde om.

For tiden kunne jeg både tænke mig mere tempo på udviklingen og muligheden for at trevle op og lave et par pinde eller 25 om. Ingen af delene lader sig gøre ‘in real life’, men det nørkleri jeg startede på i sidste uge:

IMG_0103

blev alligevel for uroligt og passer lidt ikke til den venteposition jeg sidder i, så eg trævlede op og startede forfra og ender vist med at blive mere tilfreds med dette her:

IMG_0107[1]

Det skal gerne ende med at blive et sjal/stort tørklæde. Jeg bruger 4 farver og strikker i væveteknik.

Lille jubilæum i dag forresten. Det er seks måneder siden jeg gik til hypnotisør for een gang for alle at lægge rygetrangen væk. Denne gang virker det !!!!

Findes der nogen derude der kan henvise til mit fremadgående gear ?

JEG er klar til

  • at tage nye udfordringer op (læs: nyt job)
  • at fylde flyttekasser (igen igen igen)
  • at lære et nyt sprog
  • at der, fucking, sker et eller andet SNART

Det gør der bare ikke, ikke hurtigt nok ihvertfald, så i stedet sidder jeg og skriver mine 2,8 ansøgninger til daginstitutioner i DK, som ikke engang gider besvære sig med at fortælle at de har modtaget ansøgningen, fortælle at jeg ikke har fået jobbet eller iøvrigt aner hvem fanden jeg er hvis jeg ringer og beder om begrundelse på at jeg tydeligvis ikke har fået jobbet.

Men jeg render til møder.

I A-kassen, hos jobcenteret (hos hende der synes jeg skal søge ind i kommunens pædagogmedhjælpervikarbureau), hos region Ørestad (fordi de også kan bruge danske pædagoger i Malmö) og har meldt mig til et to-dages kursus i ansøgningsskrivning på trods af at alle der har læst eksempler på mine ansøgninger syns de er gode og skarpe og hvorfor-fanden-er-der-ingen-der-læser-dem.

En stor del af alt det overnstående handler jo om min totale mangel på tålmodighed når det gælder noget jeg VIRKELIGT gerne vil. Og jeg indrømmer blankt at der nærmest er en negativ størrelse, den der tålmodighed, når det gælder det her.

Nå, men tiden går og så bliver det efterår derude. Crisp luft om morgenen og tidlige aftner med et stearinlys tændt.

Og det går jo nok det hele, på den ene måde eller den anden. Lige pludseligt.

IMG_0099

I dag er blå håbets farve.

Altså !!!

Jeg har mistet/forlagt/smidt væk et meget vigtigt visitkort.

Jeg har mistet/forlagt/smidt væk én ørering (nej, ikke et par).

Jeg kan ikke finde telefonnummeret til ham der lånte alle mine flyttekasser (altså, hvorfor står folk ikke opført på Krak?).

Og hvorfor fanden lægger folk ikke en besked på telefonsvareren når de har ringet…..især de man ikke kender i forvejen?

Og hvorfor fanden (undskyld ederne) er der så mange blogge jeg ikke kan kommentere hos efter jeg skiftede til wordpress  —  eller skiftede til bloglovin  —  eller ??

Mystiske ris

Jeg faldt forleden for en pose blandede ris i Brugsen….

ris

Kan ikke anbefales. Resultatet efter endt kogning er en portion ris, hvor noget er udkogt andet er råt og det hele ser ud som om der er hældt et glas rødvin med i gryden.