Stilleben…

…eller stille liv.

Her går det slag i slag med lange arbejdsdage fyldt med budgetdiskussioner, ansættelsesinterview og personalekabaler til næste barnehageår.

Men i dag holder jeg mig hjemme…..om dagen bliver fri vil tiden vise, der er jo altid lidt at ta tag i……og i aften flyver jeg til Danmark for at gå til konfirmation i morgen. Det skal blive godt.

IMG_1089[1]

Reklamer

Gensyn

På gensyn ønskede jeg mor, der rejste hjem i dag efter 6 dages påskeferie på Hundvåg, og et herligt gensyn havde jeg med alle kollegerne da vi mødtes til fælles kursusdag sammen med 977 andre ansatte fra barnehager i Stavangerområdet:

IMG_1487Nu er det godt at være alene hjemme i ro

Nogle dage er grå

Således i dag og forkromede turplaner blev lagt på den hylde der hedder “mors næste besøg når det engang blir sommer”.

UD skulle vi dog så jeg startede lejedytten og trillede til Lundsneset:

IMG_1045 IMG_1046IMG_1048

Lige så blå de andre dage har været, lige så grå har i dag været…..men derfor kan man jo godt gå en lille tur for at se minnesmerker, hejrer og tegn på vår.

IMG_1051 IMG_1053

Om Kaj og Bøje her er forårsbebudere ved jeg intet om, men de observerede os grundigt mens vi var der.

IMG_1056 

Vi så mange hejrer i luften, men kun en var så elskværdig at sejle så langsommeligt forbi at jeg kunne fange den med kameraet:

IMG_1064

Da bilen alligevel skulle startes for at køre hjem, kunne vi lige så godt køre tur, og tiden går så fint i en bil.

Turen endte i Hommersåk hvor vi spiste pizza. På turen blev de næste billeder skudt:

IMG_1067IMG_1068

Klosterliv

Jeg så ved en tilfældighed i avisen at Utstein Kloster ikke alene var åbent i påsken, men også havde guidet omvisning Langfredag. Fredagsturen blev derfor en kysttur med Klosterbesøg indlagt.

Vejret var flot igen og heldigvis lidt lunere, for hvem havde glemt at tage sin jakke med?  Det var ikke mor 🙂

IMG_0999

Vi var afsted i god tid (udmærket, for jeg havde også glemt kortet!!) og tog en the-pause ved Fjøløy Fort. Vi gik ikke helt ud til fyret, for der kan mors lunger ikke helt følge med længere.

Sidst jeg var her (med Inge) var vejret en del anderledes.

IMG_5555

IMG_0998

 

 

 

 

 

 

På trods af manglende kort, og med bare nogle få afstikkere på sideveje vi egentlig ikke skulle have set, fandt jeg Klosteret. Heldigvis var vi fremme i rigtig god tid, for det viste sig at mange mange mange andre havde fået samme gode ide som os.

IMG_1002 

Det er bøgetræer der står foran Klosteret og det er  ikke helt almindeligt træ i Norge.

Disse her  står her, fordi bøgespirer engang skulle sendes fra Holland til Sankt Petersborg, hvor Zsaren ønskede sig en bøgeallè. Desværre forliste skibet udfor Utstein, men den snarrådige herremand (klosteret blev opkøbt privat efter at have stået tomt og forladt igennem flere hundrede år efter reformationen) bjergede og plantede en del af de mange spirer, så nu står der meget gamle bøgetræer på Utstein.

IMG_1006

Man kender til bosætninger i området som er omtrent 11.000 (elleve tusinde) år gamle, og Harald Hårfagre havde kongsgård her før Augustinermunkene kom til og begyndte at bygge kloster ca. år 1100. Området er også godt plasseret bag flere forbjerge og det siges at man slet ikke kan se bebyggelse på denne del af øen når man kommer fra søsiden. Får jeg nogensinde spændt ben for nogen med en båd skal jeg teste dette 🙂

IMG_1011 abbedens hus

IMG_1015IMG_1017

Omvisningen var utroligt interessant og guiden både vidende, velfortællende  og meget meget tålmodig. Der var nok mellem 60 og 70 mennesker til omvisning, og her som ved andre af den slags oplevelser, er folk generelt ikke vanvittigt gode til at holde mund og lade guiden tale, men det klarede hun helt flot.

IMG_1020IMG_1021 

Klosteret og kirken er bygget ud og til i takt med strømmen af  penge og arbejdskraft og man finder både romanske og gotiske karaktestika. De to buer herover er nu en markering af rang; abbeden havde sæde under buen med krummeluerne og prioren under den anden mere “simple” bue.

IMG_1024

I den øverste bue herover, mener man der har været en træbalkon som Biskoppen fra Stavanger kunne trone i hvis og når han kom på besøg for andet end at hærge og røve. De få gange en Konge kom forbi, fik også han HØJsædet.

IMG_1029IMG_1031IMG_1033IMG_1034

Munkenes sovesale blev bygget om til herskapsbolig da Klosteret i 1750 blev købt af Christopher Garmann  og den del er nyligt restaureret og indgår nu som en del af Museum Stavanger.

I dag har vi ikke planer om noget som helst andet end en lille handletur i det lokale center. Det trækker tænder ud med al turistaktivitet 😉

Blåt i blåt

Få af 136 billeder skudt på dejlig sejltur til Lysefjorden på en skøn dag i påsken sammen med mor.

IMG_0861IMG_0865 IMG_0875

Himlen viste sig fra sin flotteste side, nemlig frostklart blå med ganske få spredte striber af hvidt. Bybrua blev “skudt” fra neden, og herefter skærgårdskik på blåt hav under blå himmel:

IMG_0883IMG_0886IMG_0901

Jeg sprang ind og ud for at fotografere, fru Larsen blev for det meste i sædet:

IMG_0897

Der var mange “næææ, se så fint” og “ihhhh, tænk at have sommerhus der” og “jammen hvor er himlen dog blå”. Og det var virkelig en heldig dag at drage på søudflugt på.

IMG_0906IMG_0913 IMG_0924 

Efter en god times tid nåede vi frem til Lysefjorden og Lysefjordbroen:

IMG_0933

Broen har fået en pris for at være bygget med nænsom hensyntagen til den omkringliggende natur……jeg syns faktisk også de har gjort det ganske godt…..IMG_0937IMG_0938

Og pludseligt var det der, fjellmassivet som Predikestolen er en del af :

IMG_0964IMG_0962

Der langt op og højt ned (er jeg sikker på) og jeg lover ikke at der nogensinde kommer billeder af Predikestolen fra andre vinkler end denne fra min side, men vover jeg mig nogensinde derop så ………………………….

Da vi nærmede os Stavanger trak skyerne ind over himlen;IMG_0993

annettes gæstebud

Ingen grund til at tænke på Babette og hendes gæstebud, for her er alt en del mere ydmygt. Det bliver ikke 15 retters menuer, så hverken skildpadder eller andet sært skal lade livet for mit køkkens skyld.

MEEN, frøken Nilfisk er blevet luftet, det nyvaskede- og ude-i –luften-tørrede sengetøj er lagt på gæstesengen, snavsetøjskurven tømt og dosmersedlen skrevet, så intet vigtigt er glemt til næste helligdagslukkede Norge.

OG de her er akkurat taget ud af ovnen og er afløst af speltbrød og rugbrød:

IMG_0857 Nu mangler jeg bare at kaste sæbe og vand over kroppen og så er jeg klar til at hente mor i lufthavnen. Vi skal være turister og hygge de næste dage og jeg håber inderligt at vejret viser sig fra sin pænere side.

Gjenreisning og vaffelkaker

Jeg må sige at vejret er med os i disse dage hvor mor besøger Hammerfest. Solen skinner og fuglene kvidrer og får set det der er at se.

I går besøgte vi Gjenreisningsmuseet, drak kaffe på “broen”, var indenom min garnpusher, fik mor indmeldt i Isbjørneklubben, var på biblioteket, i Europris og i Rema1000.

2 maj Hammerfest 003

Folk forsøgte at redde hvad reddes kunne da tyskerne brændte det meste af Finnmark af; disse røde stole vare gravet ned i en have.

2 maj Hammerfest 004

Ca. 50.000 blev tvangsevakueret, men 25.000 gik til fjells og gemte sig i huler.

2 maj Hammerfest 006

Som det fremgår af ovenstående, var afbrændingen ganske effektiv.

2 maj Hammerfest 009

I juni 1945 begyndte gjenreisningen så småt og folk flyttede ind i utætte barakker mens byen blev genopført.

2 maj Hammerfest 0162 maj Hammerfest 0202 maj Hammerfest 0212 maj Hammerfest 023

 

Intet Norgesbesøg uden vafler:

 

Og sådan er det bare !!  I min familie !!  Og da jeg ikke har et vaffeljern (med i Norge) må vi gå ud efter vaflerne. Det kombinerede vi i dag med et besøg på Hurtigrutens ældste skib MS Lofoten som var i havn på sydgående kurs i dag. Ingen billeder af vaflerne, men skibet er så smukt så det får i her:3 maj 0183 maj 0223 maj 023

Bagefter kørte vi ud for at se om vi kunne finde de rensdyr vi så i fjellet da vi komk fra Alta. Rensdyr mødte vi ikke, men udsigt for milliarder er der masser af. Og det er også godt nok.3 maj 029