Det blev til ø hop fremfor de røde faner for mit vedkommende i går.
Hundvåg ligger som en af perlerne på en perlerække af øer. Fra Stavanger og ud er rækkefølgen; Grasholmen, Sølyst, Engøy, Buøy, Hundvåg, Bjørnøy, Roaldsøy og Ormøy.
Ser du efter på kortet, vil du se at Buøy og Hundvåg er vokset helt sammen. I stedet for en bro har man bare fyldt strædet op.
I går ville jeg se de yderste perler på snoren.
Vejret var turvenligt med strålende sol, lidt vind og ikke alt for høje temperaturer. I rygsækken medbragtes drikke, kvikklunsj, kikkert og kamera. Altså klar for at tillægge flere skridt til konkurrencen og flere billeder til mappen.

Buebroen mellem Engøy og Sølyst og Bybrua bagerst

Garanteret benzinfri plæneklippere på Dragaberget, Hundvåg
fra Bjørnøy mod Stavanger



Dette forfjeld, “Dragaberget” er min barnehage navngivet efter
Bybrua
yderst på Ormøy
Ser nu, når jeg tar mine ture rundt i nærområdet, at jeg begynder at ha pejlemærker. Og det er godt at kunne stå ude på Ormøy og kende retningen. Det har taget tid for mig her.
På mandag, på min fødselsdag, skal jeg til 2.gangs interview på det job jeg har passet de sidste måneder og besluttede at søge selvom det oprindeligt ikke var det jeg ønskede af mit Norgeseventyr. Et eventyr, som slet ikke er et eventyr længere, men min meget dejlige hverdag.
Ps. mangler stadig at lære nogen at kende der vil tage mig med på vandet…..mon det er umagen værd at annocere efter sådan en ?