Godnat og tak for denne gang

Imorgen tidlig er det afrejse og arbejdet kalder.

 Billede 158

Reklamer

Efterår

Det er en skam at man ikke kan fotografere duft, for skoven dufter helt vidunderligt på denne årstid.

Det er jo på en måde duften af forfald, ja endda af død, men så stærk og gennemtrængende som om efteråret er den ikke på andre årstider.

Farverne er et helt kapitel for sig, og jeg kan ikke lade være. Her kommer en stribe mere fra mine ture rundt i skovene her omkring det lille hus.

Billede 022Billede 027Billede 045 Billede 059

Skåne dyrepark

Vejret kaldte på en rigtig turristtur idag og hvorfor ikke vælge Skåne Dyrepark.

Billede 095

De fleste dyr holdt siesta i de 3 timer jeg var der. Til gengæld myldrede det med børn i alle aldre. Børnehaver, vuggestuer og skoleklasser og jeg fik mig 4 nye venner.

4 drenge som vist syntes at den danske tante var ret morsom med hendes gebrækkelige svenske sprog, men som gad at læse højt fra de forskellige skilte. Ihvertfald mødte jeg dem ved hvert eneste stop næsten hele turen rundt. Første møde var hestene, som dyreparken avler til de oprindelige racer. Det er morsomt at se heste af samme statur som vore tidligste forfædre tæmmede og brugte som både træk- og ridedyr..

 

Billede 100

Næste møde  var hos de store urokser, hvoraf een gerne ville kløes bag øret. Når nu jeg alligevel stod der…Billede 106

Ulveindhegningen er nu blot en rest af en indhegning. Ulvene blev, alle som een, aflivet i januar i år, fordi blandt andet alfahunnen havde bidt sig igennem hegnet…

Billede 110

Vildsvinene holdt i den grad siesta. Og sådan nogen snorker!!!!

Billede 130

Jeg besøgte også elgene, selvom det idag er en lidt tam oplevelse at se dem bag høje hegn. En elgko gik for sig selv og var så skrækkeligt mager at jeg ikke kunne få mig selv til at tage et billede, men de andre var sunde nok at se på….

Billede 136 Billede 139

De “hjemlige” fugle bliver fodret 2 gange dagligt. Hvis jeg skal tolke noget som helst på deres appetit på mad, så tror jeg vi skal indstille os på en hård vinter.

Björkes torp

Jeg syns ind imellem at jeg bor temmeligt småt, derhjemme i Roskilde. Irritationen over ikke at have et soveværelse, ALTID at skulle have en slags orden i tilfælde af at nogle skulle finde på at ringe på døren, osv osv fylder nogle dage…

Men men men. På min tur igår fandt jeg en stensokkel til et gammelt torp. Den slags findes masser af steder i de svenske skove, men det er første gang jeg ser eet der er så småt som dette.

Billede 042

Billede 041

Huset har været ca. 180 cm (jeg ved det fordi jeg lige akurat kunne ligge der  –   jeg prøvede) og ca. 4 meter i længden.

Det er svært at forestille sig et liv levet der, med tændt ild, kogekar, en soveplads, et sted at hænge det klamme snavsede tøj efter en lang arbejdsdag i skoven. Det har nok været nogenlunde udholdeligt om sommeren når der er lyst, men den lange lange mørke vinter hvor han kun har kunnet arbejde ganske få timer og skullet tilbringe resten af tiden i det lille bitte hus ??

Eftersom huset ikke blev bygget større, er der en del der tyder på at Björke ikke klarede udfordringen.

Der var engang

Der var engang, og det er der sådan set stadig, en kvinde, som havde tilbragt utroligt mange ferier i Sverige og Norge, men aldrig havde været tæt på en elg.

Altså sådan tæt nok på til at kunne tage et ordentligt billede, ude i skoven.

Der var blevet fotograferet massevis af elge, som endte som en utydelig prik mellem træstammer langt langt inde i en skov. Der var blevet fotograferet massevis af træstammer hvor der sekundet forinden havde stået en elg. En stor een, oven i købet.

Det var hun altid parat til at sværge på.

Kvinden havde trasket rundt i elgspor og bare vidst at der på eet eller tidspunkt havde gået, eller ville gå, en elg lige netop her.

Hende der kvinden, er jo mig, og idag skete et mindre mirakel på turen rundt i skoven.

Pludseligt lød den umiskendelige lyd af stort tungt dyr på vej gennem skoven. Kameraet var ikke i lommen, men kunne umuligt “fange” ryggen af den elg jeg så omtrent 300 meter væk.Billede 064

Jeg listede nærmere og kunne hele tiden høre den flytte sig. Det føltes næsten som gemmeleg.

Mens jeg gik og tænkte øv bøv og andre mindre pæne formuleringer, og kunne høre alle mulige: “jaja, det  var sikkert bare et rådyr, du så” for mit indre øre, kunne jeg pludseligt høre den meget meget tæt på, og denne gang var vindretningen på min side, så jeg “frøs” og prøvede at gå i eet med de omgivende bøgestammer.Billede 065

Nu gjaldt det om at den ikke drejede skarpt til venstre for så ville jeg igen have et billede af en næsten ikke-existerende elg.Billede 066 Billede 068 Billede 067

Den stod, som du kan se, pænt stille længe NOK. Og så var det så nok med alt det modelarbejde og underlige knipseri, syns den….Billede 070

Jeg tror jeg helt glemte at trække vejret mens vi stod der overfor hinanden, med kun ca. 6 meters afstand.

Det blev ihvertfald derefter jeg sank ned på en væltet bøgestamme og drak ½ liter vand, mens puls og hjerteslag normaliseredes igen.

Sikke en oplevelse.