Og så den originale

Mette, vi skal da også lige have originalen……

Reklamer

Tid !!!

Mine forældres generation havde mordene på Kennedy og Martin Luther King.

Nutidens unge (og alle vi andre) har 11. september som helt store historiske milepæle.

Og et sted midt imellem er vi nogle der kan huske da John Lennon blev skudt i New York.

Jeg vil på ingen måde sammenligne en popmusiker med hverken Kennedy eller Martin Luther King. Begivenheden tåler da heller ingen sammenligning med katastrofen  den 11. september.

Derimod sidder jeg og forundres over at det faktisk er 30 år siden Lennon blev skudt.

Det er en dag jeg husker så tydeligt.

Jeg var i huset hos et udsendt par der arbejdede på SHAPE, og da min vækkeradio satte igang den morgen med den amerikanske militære radiokanal spillede de noget Beatles, bagefter spillede de et nummer med Lennon og da de satte gang i et tredje nummer på stribe begyndte jeg at lytte til hvad de sagde ind imellem sangene.

John Lennon var blevet skudt ned på åben gade og radioværten var i tårer !!

Hele den dag spillede de intet andet end sange af Lennon, hele Beatles-kataloget og alt hvad der kunne kryde og gå som havde en mening om sagen blev interviewet.

Og 30 år !!!  Helt ærligt……Hvor i alverden er de blevet af ???

Man er seriøst ved at være halvgammel når 30 år gamle begivenheder vækker så klare minder om en ellers begivenhedsløs Decemberdag med madpakkesmøring, aflevering og afhentning af 4 børn, tøjvask og rengøring og indkøb og et frue i huset som var nær sammenbrudets rand på grund af det dødsfald.

Rock’N’Roll

Efter en dag som startede med en konstatering af at venstre vinduesvisker på bilen var definitivt død, tilbragte jeg timer på værkstedet mens jeg dels ventede på en plads til min lillebitte bil og dels på at en helt ny brugt dims/motor til viskerne kunne sættes i. Det er ikke videre praktisk i dette vejr at undvære vindusviskeren så det kunne lissom ikke udskydes. og heldigvis har min mekaniker tilsyneladende altid plads til at reparere på min gamle øse. Hurra for ham!!

Hjem og vende nogle timer inden  det var tid til dagens overskrift; koncert med Tom Jones i Store Vega og nøøøøøj hvor var det godt!!!!!!

Den mand kan altså synge og hans nyeste skive er meget meget anderledes og meget meget mere rock’et end noget han tidligere har lavet. Publikum var helt med og som en lille bonus fik vi tre af de helt gamle numre som afslutning på den kun 1 time lange koncert. Billede 001 

 

Begyndelser og afslutninger

Jeg har en To-do liste så lang som et ondt år, men i stedet sidder jeg her og fylder min dag med overspringshandlinger og tænker tanker.

Tanker som:

  • hvorfor min mor mon havde et særligt påtrængende behov for at henlede min opmærksomhed på et P1 program om ADHD som understregede at ny forskning viser at børn og unge som diagnosticeres med ADHD i meget høj grad har fået forværret deres sygdom på grund af psykosociale forhold i hjemmet (det er sikkert rigtigt, jeg kan bare ikke rigtigt bruge det til en skid i forhold til yngstesønnen)?
  • hvornår ved man at et venskab er ifærd med at dø ud?
  • når nu mine bronkier skaber sig igen og jeg ved at sådan vil det være til engang til foråret, hvorfor er det så at jeg ikke bare smider smøgerne ad H til, bliver fed men røgfri?
  • hvorfor er vi nogen som har uendeligt meget lettere ved at tage os af andre mennesker, men ikke os selv?
  • og den der fyr jeg mødte på tankstationen sent i aftes og udvekslede lange lange blikke med, hvorfor sagde jeg ikke Hej og smilede lidt mere?

Det er egentligt meget hyggeligt engang imellem at synke ned i den slags tanker. Bare ikke videre konstruktivt og jeg ender nok med at tage mig sammen til, i det mindste, at hente mine støvler hos skomageren. Og måske er det bare den forbandede overgangsalder der spøger. Jeg har i hvert fald voldsomt lyst til at sætte en rigtigt tudefilm på og putte mig i dynen.

Weekend i bakspejl

  • kontakt til lægeklinik fredag formiddag
  • Hedeture der siger spar2
  • hjemme fredag nat 03:15
  • hedeture der siger spar2
  • nå apoteket lørdag formiddag efter estrogel (jeg kan simpelthen ikke fungere på jobbet med de hedeture)
  • lørdag eftermiddag med en bog i hænderne, halvsovende
  • fin middag (ikke selvgjort…mums)
  • trække en grænse og finde hjem i egen seng
  • ondt i venstre skulder (gad vide om nogen har slået mig og jeg slet ikke har opdaget det)
  • sætte ure, ringe og vække ældstesønnen og ud af døren inden jeg var udsovet
  • tømme et kælderrum (ikke mit) og slå en milliard edderkopper i størrelsen “lige under fugleeddderkop” ihjel
  • Få en rigtig velkommen gave som tak for hjælpen
  • Mere ondt i skulderen men “gel’en” virker og hedeturene dæmper sig
  • DR2 hele søndag aften

Og denne uge ??  Phew, siger jeg bare…allerede inden den er gået igang sådan rigtigt !!

Billede 024