Den lille sorte

Kan man egentlig ha for mange ?

IMG_1679IMG_1682

IMG_1684

IMG_1681

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_1680

IMG_1683

Og gælder det egentlig når den lille sorte ikke er helt sort ?

Uanset, så behøver jeg nok ikke flere små sorte.

Reklamer

Synd og forladelse

I går morges havde jeg klaret mit første delmål på minus 10 kilo. I dag har jeg ikke!!! Det irriterer mig grusomt at straffen falder så prompte når jeg synder. I går syndede jeg lakridser. Søde bløde lakridser. Behøver jeg sige at jeg eeeeelsker søde bløde lakridser.

Og jeg syndede jo bare fordi jeg egentlig syns jeg havde fortjent det. Svømning om onsdagen, masser af kilometer i benene og første delmål nået næsten 3 uger før tid. Og det har jeg grundet lidt over hele formiddagen, samtidig som jeg har forsøgt at beslutte om jeg skal teste mit temperament og gå i svømmehallen i dag (med garanti for myriader af børnefamilier) eller ta på de gode løbeskoene og sætte ny Hundvåg-rundt-rekord (der blir ikke tale om løb, men gå-virkeligt-hurtigt). Jeg beslutter stadig, og mens jeg gør det, står dagens middagsret i ovnen  —  tomatpai (331 kcal pr portion)  — så jeg ikke senere blir fristet til at nøjes med kiks eller andet dumt (lakridserne er altså væk). IMG_1676

Grunderiet munder ud i den barske erkendelse at det, denne hersens kur handler om, er at ÆNDRE kostvaner. At det skal blive godt at leve magert, fiberrigt og grønt RESTEN AF LIVET !!!!!!!!! Jeg kan helt åbenbart ikke være ikke-ryger uden også at spise mere end fornuftigt. Ikke uden at blive fed.

Og denne kursændring skal bare på plads, for jeg har faktisk ikke lyst til, med jævne mellemrum, at skulle leve af 1300-1400 kcal om dagen. Det er altså ikke ret meget.

I går gik jeg til Stavanger. Det er næsten blevet fast lørdagsrutine. Dels skulle jeg på biblioteket og aflevere en stak bøger jeg alligevel ikke orker at læse, dels ville jeg se det nye madmekka i Stavanger; Mathallen. Det har været meget omtalt og i spænding ventet af mange.DSC_0136 DSC_0137Mit billede gir ikke det bedste indtryk men der var virkeligt mange mennesker. Og på typisk norsk også mange barnevogne og klapvogne som skulle passeres og som, naturligt nok, stoppede al traffik både frem og tilbage på den ikke særligt brede midtergang. Mit superkorte besøg er derfor sikkert ikke helt retfærdigt. Umiddelbart så jeg ikke varer som jeg ikke kunne købe oppe i byen, og priser fandt jeg slet ikke og det gør mig altid lidt nervøs. Men nu har jeg set stedet og går nok også i fremtiden til min udenlandske grønthandler som jeg plejer.

Gårsdagens frokost/lunsj  —  jeg skulle jo nok ikke have spist pastasalaten:DSC_0139 Jeg ville også have været i biffen og se den nye norske storfilm Bølgen, men så købte jeg en mikrobølgeovn og den orkede jeg ikke slæbe med på Kino. Filmen må vente.

jeg tæller….

……ikke på knapper men på kalorier!!!!!

Onsdag sidste uge vågnede jeg op om morgenen og besluttede at jeg nu har brugt tid nok på at bilde mig ind at det er ok at have lagt omkring 20 kg på siden mit snart toethalvt år gamle rygestop. Selv mit selvbedrag kender sin grænse (åbenbart), godt hjulpet af sommerbillederne fra 2012, bare 3 år tilbage:

409618_351172518296579_585814344_n

603101_324783320935499_847594987_n

 

 

Mine kolleger syns jeg er lidt bims og at jeg ikke på nogen måde behøver slanke mig, men de ved jo heller ikke hvordan jeg plejer at se ud.  Men de der kender mig har nu ladet et par ord falde, Min mor ganske mange og ganske direkte, men lad os  kalde det moderlig omsorg og en del af kontrakten.

Nå, men det korte af det lange er at jeg altså har taget spiseskeen i den anden hånd og tæller kalorier på livet løs. Efter 5 dage er energiniveauet steget og jeg er ved at vænne mig til at spise 5-6 gange i døgnet, at registrere ALT jeg spiser og drikker og spise tonsvis af grønsager.

Jeg har feberfantasier om flødesaucer, kager og chokolade, men sidder stille og venter på at det går over og satser på at den craving vil blive mindre med tiden. Og en lille trøst er da at den mad jeg spiser nu faktisk er ret pæn:DSC_0088 

DSC_0089

DSC_0093

DSC_0096

Første mål er 10 kg ned !!!!!!!!!!!!!!!

Hævet over mistanke

Jeg ser engelsk krimiserier for tiden så det står ud af begge ører. Først en Lynda La Plante-ting på DR2 kl. 20:40. Derefter skifter jeg over på Charlie og snupper 2 afsnit på stribe af Silent witness årgang 13 (du læste rigtigt; årgang tretten !!!!).

Det er der vel ikke noget galt med, som sådan, men den på DR2 er 3 aftner i træk hvis jeg skal have det hele med, og den på Charlie varer til næsten midnat.

Der er stor forskel på de 2 krimier.

Lynda La Plante er traditionel krimi med en erfaren mandlig kriminalnæstenchef og en kvindelig nystartet kriminalbetjent, som forresten ser stinkende godt ud. HAN er bossy og brysk og har en lang karrieres erfaring at trække på, HUN er lynende intelligent og ser spor som han ikke gør. De skændes ind imellem så det brager og så trækker han chef/far-kortet og hun bliver 15-årsreaktionær og slår med nakken og gør alligevel hvad hun vil og sagen løses vupti og alt er godt. På det eneste er der indlagt en spirende seksuel tiltrækning mellem de 2, som på den ene side undrer mig, på den anden side er nærmest naturbestemt med to så tydelige karrakterer. Så oven i rimeligt spændende krimihistorier er jeg optaget af spillet mellem de to hovedpersoner. Hun bliver skældt ud (af mig) fordi hun er så dum at hun kan falde for sådan en neaderthaler, men samtidig kan jeg sagtens se tiltrækningen i den der ur-mand. Det er god serie, fordi der er en virkelig interaktion mellem karraktererne. At jeg ikke nødvendigvis synes det er en sund og udviklindende interaktion, er en helt anden sag, og så har jeg også det at bande over undervejs.

Den anden handler om  retsmedicin, og er en ganske grafisk een af slagsen. Umiddelbart skulle man ikke tro det var særligt charmerende at falde i søvn med en masse døde (ja ja, dukker, jeg ved det godt) på nethinden, men jeg er hooked. Lige til tæt på midnat hvor jeg lægger mig til at sove, og er lykkelig hvis jeg kan sove mere end 4 timer i træk.

Jeg vågner når ryggen gør ondt, og så ligger jeg i timer og tænker baglæns på de sidste timer, dage og uger i eksens liv. Og jeg ved godt det er en fuldkommen naturlig proces og at det vil blive mindre og mindre og til sidst gå helt over, men for tiden er det anstrengende. Meget anstrengende.

Og muligvis derfor er det så godt med de der engelske serier, for der kan hjernen virkeligt knappes fra.

Silent witness

Og herregud, sove kan man jo altid komme til, ikke. Og forresten skal jeg snart afsted til reumatologen igen, og så håber jeg han har et fornuftigt bud på hvordan jeg kan holdes nogenlunde funktionel uden alt for mange smerter.

Omsorg

bisættelse 005

Min ryg har været gået en kende i baglås, men så er det dejligt at skønne Susie ikke længere er på ferie. Det plejer at være sådan, at 2-3 behandlinger gør mig flyvende igen, og efter dagens behandling (2. omgang) tror det også kommer til at passe denne gang.

Susie er begavet med mange evner. Een af dem er gode hænder som bløder ømme muskler op, og jeg er glad for at hun er i mit nærområde.