Rutiner

Hver hverdags morgen mellem 04:30 og 06:30 lander jeg her med morgen-kaffe/the, nyheder og alle at-huske-at-tage-med-i-sækken tingene strategisk anbragt inden for synsvidde.

Det er godt med rutiner.

IMG_0823[1]

Reklamer

Hej hej…jeg er her endnu

Vinteren  er, vist nok, ved at være ovre her på disse breddegrader, og vejrvarslet for de næste par uger ser helt fornuftigt ud:

værvarsel

Dagene går med arbejde, fri og mere arbejde. Og ind imellem lidt beslutningstagning. Jeg har besluttet, og også meddelt min arbejdsgiver Adecco, at jeg ikke ønsker at forlænge min kontrakt i Hammerfest. Her er den skønneste natur og jeg er endnu ikke blevet træt af at nyde himlens foranderlighed, men det er bare for langt borte fra alting.

Jeg har måttet melde fra en fejring i Danmark jeg ellers vildt gerne ville med til, men een ting er prisen på flybilletten, noget helt andet er at man må beregne et døgn til transporten  —  HVER VEJ  —  og det koster jo også i tabt indtægt.. Og ingen kommer heller sådan farende uanmeldt til kaffe her, fordi det er nøjagtigt lige så dyrt og besværligt at rejse den modsatte vej.

Så jeg vil syd for Tromsø, helst. Aller aller helst vil jeg ud på vestkysten at bo, min drøms overskrift er “fjell, fjord, fjære”, og det er ikke sikkert det lader sig gøre i denne omgang, men det vil vise sig.

Fritiden bruges fortsat på bøger og strikketøj og ud over diverser ullsokker er det blevet til slumretæppe:

ullpleid og barnehagen 001

og endnu en Marius men denne gang i størrelse Gustav:

marius til gustav 002

På pindene er lige nu et bestillingsprojekt til roomie, som der ikke kommer billeder af foreløbigt. Kan bare sige at det er STORT.

Apros-pos roomie. Hun har lånt en bil nogle dage, så idag blev jeg inviteret med på køretur…….

Herunder Kirkegårdsbugten i Forsøl:

12 grader og høj sol 00112 grader og høj sol 00312 grader og høj sol 00912 grader og høj sol 012

Der ligger stadig mængder med sne, og med de varmegrader vi har haft den sidste tid, er det en meget våd og meget tung sne at gå i.

Næste stop var Alpinbakken i Hammerfest. Hverken roomie eller jeg er alpinister, mens syns nu vi måtte se stedet og skyde et par billeder (juhhuuuu  vi har været der !!!):

12 grader og høj sol 013

Ved bakken ligger en større bjælkehytte (klubhus og cafeteria), som tilsyneladende er blevet flyttet på et tidspunkt:

12 grader og høj sol 01812 grader og høj sol 017

Da vi nu var så godt igang med at lege turister, fortsatte vi til Salen og havde lidt håbet at Turiststua havde åbnet så vi kunne nyde en kop kaffe sammen med den storslåede udsigt, men vi måtte nøjes med udsigten og det var helt ok. Temperaturen i solen målte 12 grader, himlern var blå og udsigten nærmest uendelig:

12 grader og høj sol 02212 grader og høj sol 02412 grader og høj sol 02612 grader og høj sol 03012 grader og høj sol 03912 grader og høj sol 04012 grader og høj sol 043

Kære mor:  herunder ser du et billede af kameraet:

12 grader og høj sol 021

Vi sluttede på Skansen:

12 grader og høj sol 04912 grader og høj sol 05012 grader og høj sol 053

En herlig dag med masser af sol og frisk luft blev foreviget med mit nye brugte kamera……et canon EOS 400D.

Hammerfest i live *2*

FREDAG:

Fredag morgen, efter en halsbrækkende søvn, blev vi enige om at vi er NØDT TIL at finde noget andet at bo i, så vi gjorde endnu et (og lidt mere vågent) forsøg på at komme på nettet, uden held og så gik vi til møde med Arne optændt af retfærdig harme og revolutionernes faner flagrende om ørene.

Den stakkels mand lyttede og fik rosafarvede kinder og lovede højt og helligt at han ville gøre hvad han kunne for at hjælpe os med at finde et andet sted, hurtigst muligt, og så gik de nyansatte på skatteetaten og blev skrevet i mandtal i Hammerfest kommune.

clip_image002

Udsigt over havnen/bugten nærmeste nedgang til byen fra vores midlertidige hjem.

Fredag besøgte vi begge børnehaver. Radion, hvor Gitte skal arbejde, ligger i byen lidt oppe på fjeldet. Der er den smukkeste udsigt derfra…clip_image004

Min nye arbejdsplads ligger i et lille fiskerleje på den anden side af øen, der hedder Forsøl. Der er 12-13 km derud tværs over fjeldet, så jeg begynder end ikke at overveje at gå derud.

Jeg var ret spændt på at møde mine nye kolleger og min nye chef og har tænkt en del over hvor underligt det må være for dem sådan bare at få tildelt en ny medarbejder/kollega. Men det første møde gik fint og der som alle andre steder vi har været, er vi blevet modtaget med åbne arme og sind. Ungerne er der 13 af og en fjortende på vej, og de er nysgerrige og sjove og syns jeg taler rart (norsk = underligt).

Tilbage i Hammerfest gjorde vi endnu et forsøg på at komme på internettet, hvilket fortsat ikke lykkedes, konstaterede at det faktisk bliver mørkt mellem 15 & 16 og at man nok lige som dansker skal vænne sig til at dagen så langt fra er slut på det tidspunkt.

Vi har funder vores “stamcafé” ….. i det lokale “storcenter”, hvor du kan købe ALT undtagen fødevarer.IMG_0266[1]

I have a dream

Store dele af de “valg” jeg har truffet i mit voksne liv har været bestemt af alle mulige udefra kommende faktorer såsom forelskelser, barnefødsler, skilsmisser, nye forelskelser, hensyntagen til andres ønsker og behov. Og sådan er et voksent liv jo på godt og ondt.

Dette indlæg kunne også hedde “udvandring”, for det er det det handler om for mit vedkommende.

Jeg lever en gammel drøm ud fordi jeg for een gangs skyld har valgt kun at tage hensyn til mine egne ønsker og drømme.

Drømmen hedder Norge…..at leve, bo og arbejde, og da jeg aldrig mødte den der stoute nordMAND der skulle bortføre mig ud af det her lille land, må jeg altså selv, nu hvor det ikke længere er en del af dagsordenen at finde flere mænd. Så afsted går det.

Igennem et vikarbereau har jeg fået arbejde som pædagog i en børnehave og jeg tiltræder den nye tjans om 3 uger, ca.

Jeg flytter til Hammerfest !! Der er langt derop. Som rigtigt langt.

1761 km i fugleflugtslinie.

2315 km hvis man bruger landevejene.

Eller som ældstesønnen udtrykte det: mor for fanden; det er jo til Trondheim og så 2 gange til. Og så kunne jeg ellers høre en hulens masse udråbstegn.

Jeg opmagasinerer mit hjem i første omgang. Jeg syns det er for langt og for dyrt at flytte et helt hjem hvis man ikke er 500 % sikker på at blive lige der resten af livet.

Jeg ved ikke nøjagtigt hvordan mine boligforhold bliver, jeg ved ikke forfærdeligt meget om børnehaven, jeg kender “kun” den garanterede minimumsløn (forhandling om mere end det vil foregå in situ), men jeg ved at jeg glæder mig og at jeg får travlt de næste uger med at pakke ned og rende på visitter rundt omkring.

Idag er der ca 4 grader og snebyger i Hammerfest…..jeg kommer til at mangle overtræksbukser og støvler!!!!