sejr

Sommerferien startede den sidste uge af juni, og med den dejligt besøg af Inge fra Danmark.

IMG_1267 Vejret kunne godt have været bedre mens hun var her, men den der sommer altså!!!! En af dagene brugte vi på at trave Stavanger tynd – ikke ø-hop men butikshop – og jeg så pladser jeg ikke før har set, bla. denne morsomme grafitti:

DSC_0056 

Og en nydelig halo-ringrundt om solen, som varsler dårligere vejr – suk, men ringen var fin:

DSC_0057

Inge og jeg har længe snakket om at det kunne være sjovt at komme op på  Preikestolen, så på trods at en skummel juni, sådan vejrmæssigt, havde jeg bestilt billetter med Rødne Fjordcruises til os nogle dage i forvejen. Turen går gennem skærgårde, øer og holme til Lysefjorden med kik nedefra til Preikestolen (så langt har jeg været før med mor), ud og runde en fos og så retur til Lysefjordsenteret hvor man blir sat af og fragtet med bus så langt som til Preikestolshytta.

DSC_0060

IMG_7427Ikke det varmeste vejr. 

IMG_1264IMG_1252 IMG_7545

Og så kom regnen

IMG_7567

Det er ingen hemmelighed at mine knæ, sammen med resten af mit skelet, er godt og grundigt slidt, at mine mange år som ryger har sat sine spor og nu straffer mig med KOLS OG at rygestoppet for toethalvt år siden har lagt ganske mange kilo ekstra på. Disse tre ting tilsammen gav mig massive udfordringer på den tur.

IMG_7568

IMG_7577Her er vi faktisk kun lige begyndt og mine lunger protesterer allerede på det kraftigste, men humøret er højt   🙂

IMG_7588

IMG_7593  IMG_7612 Jeg nåede frem, stædighed hjælper!!!!!, men der var mange gange undervejs hvor det var svært at tro på at det overhovedet var muligt og billedet viser vist meget godt hvor slidt jeg var. Inge havde allerede nået at skyde ganske mange billeder af et par vanvittige schweitzere som, af alle steder på kloden, havde valgt at gå på line 630 meter oppe i luften lige der……inden jeg kæmpede mig det sidste stykke frem.

DSC_0068DSC_0067

Jeg står inde midt på plateauet og tager dette billede, og det var rigeligt tæt på kanten til mig. Se ind på Inge’s blog for flere spektakulære billeder fra den tur.

Jeg er suuuuuperglad for at have gjort det, kan jo næsten ikke bo hvor jeg bor uden at ha den oplevelse med, men jeg kommer aldrig derop igen. Dels var det vanvittigt anstrengende, dels er jeg faktisk ikke så vild med at der er så langt ned.

Reklamer

Time flies and days go by…….

………og intet nyt er godt nyt.

Sommer 2014 (ny barnehage, nye voksne, nye barn og nyt lokalområde

ferie “hjemme” med dkønt samvær med drengene i strålende sommersol 🙂danmarkferie 2014 014

Udsigt fra Bybrua (der er højt ned).

IMG_0508 

Domkirken i Stavanger:

IMG_0520

Glad mat festival’en i Stavanger indbød til sejlende transport til byen:

IMG_0539 IMG_0566IMG_0580

Efteråret bød på masser regn  –  det er virkeligt vestkysten dette her:

IMG_0601

Blommer blev modne og syltede alligevel:

IMG_0603 

Rogaland teater viste spændende opsætning af Hamlet og jeg købte billet og nød forestillingen:

IMG_1097

Efteråret bød på mere forestilling. Denne gang i form af en (lillebitte) sort sol over Hundvåg:

IMG_1126

I november rejste jeg med jobbet til London på studietur/udviklingsrejse og det blev til et mikrobesøg på British Museum:

IMG_0641

Jeg flyttede umiddelbart før jultil en meget større lejlighed med plads til gæster.

Julen blev tilbragt i Danmark med besøg hos Inge og Hasse, min og de sidste dage hos drengene.  

I januar blev det til familieforøgelse da Minou flyttede ind:

IMG_0652 

Til nu har 2015 budt på herligt besøg fra Danmark. Først kom drengene med det allersidste af mine ting og sager (bl.a. alle mine bøger), og så var Inge her en lang weekend hvor vi gik og så og oplevede og kørte og så og oplevede. Jeg kan garantere at hun fik oplevet når vi har mye vær.

IMG_1408[1]

Gave på tur

Næste gang jeg mener at nogen hjemme i gamle Danmark skal have en gave, tror jeg de må vente til jeg selv kommer forbi og kan medbringe den.

gave på tur

Taget i betragtning at det er umuligt at sende en overraskelse eftersom tolddeklarationen, som sidder UDEN PÅ pakken, udførligt beskriver indhold og værdi, må jeg gå ud fra at denne pakke har set passe mistænkelig ud og derfor er plukket ud til kontrol. Fuldstændigt som når jeg flyver….jeg skal næsten altid til ekstra kontrol !!

Nu håber jeg bare at tolderne har pakket den pænt ind igen. Efter de har konstateret at der faktisk er det i pakken som jeg skriver og ikke diverse kontrabande.

Oprydningshumør.

Eller humør og humør, det er nok så meget sagt. Oprydningsnødvendighed er nok mere rigtigt. Der er ikke sket det store vilde på den front den sidste måned. Ryggen har afholdt mig fra de største opgaver, og sorgen fra nogle af de mindre men lige så vigtige.

I går fik jeg så taget mig sammen til (ryg eller ej) at støvsuge og skifte sengetøj, for selvom dynen faktisk ikke har været brugt  i lange lange tider, så var det altså stadiet lige før nødvendig indblanding af sundhedsmyndighederne.

Mens jeg støvsugede fangede mine øjne nogle poser hist og pist. (Ved i hvad, det var slet ikke svært. Det virkeligt svære, har været at overse dem i en måned.) Een af poserne indeholdt mit regntøj og mine gummistøvler, som blev brugt en dag på Festivalen og derefter kastet ind bag i eksens bil hvor det lå, helt uanfægtet tingenes tilstand, indtil den dag bilen skulle tømmes og afleveres. En anden pose indeholdt en stak krydsogtværs’er og et par bøger. En tredje indeholdt noget af mit (og hans) snavsetøj og den logbog jeg førte igennem hele forløbet og som jeg ikke kan tage mig sammen til hverken at læse eller smide ud.

Og så var der posen med diverse ting og sager fra badeværelsesskabet i Roskilde, fra hospitalstuen og fra bilen og i den  havde jeg kastet hans uundværlige håndcreme.

Leif's håndcreme

Han’s største gene efter kemobehandlingerne var føleforstyrrelser på fingre, hænder, tæer og fødder og især omkring neglene. Jeg skal ikke lade som om jeg har den fjerneste ide om hvordan det har været for ham, men jeg ved at det hjalp ham meget at smøre hænder og fødder (især omkring neglene) ind i creme. Men det måtte for alt i verden ikke være en creme der fedtede. Han HADEDE at have fedtede hænder. Så jeg jagtede en del rundt der tilbage i april, før jeg fandt en håndcreme hos Body Shop som kunne det han syntes den skulle kunne. Der lå altså altid en tube ved siden af sengen, og en i bilen og da den ene var ved at være tom, købte jeg een mere i den sidste uge han levede.

Jeg kan ikke læse mig til en udløbsdato på de tuber, cremen dufter dejligt og jeg bruger selv håndcreme flere gange dagligt, så mon ikke jeg får dem brugt, med tiden.

Jeg vågnede kl. 03:30 i morges og lå og hørte på fuglene i en del timer. Kl. 09:33 stod jeg op og kogte vand til kaffe. Det er idag en måned siden han døde.

Der er så meget……………………..

 

Det er så meget i livet, du venter dig og vil,

men mere end at være er det at høre til 

Jan Magnus Bruheim                                                                                    

 

Den 12. juli kl. 09:33 sluttede den opgave jeg havde givet mig selv, og har været beskæftiget med det sidste halve år. Min gode ven og ekskæreste døde af galloperende lungecancer, og både døden og forløbet gik væmmeligt hurtigt, og jeg ved jeg kommer til at bruge lang tid på at komme overens med det.

I lørdags bisatte vi ham, og om det har Inge skrevet fint og smukt og derfor er dette blogindlæg også en tak til Inge og Hasse for at være lige der hvor det behøvs når det behøvs.

udflugter 019

At skrive om de sidste 6 måneder KUNNE godt blive en lang elegi om sygdom, angst, smerte og bekymring, men det kan OGSÅ blive en fortælling om et genoplivet venskab, om en kærlighed der aldrig helt forsvandt, om nogle af de tanker jeg gjorde mig i forløbet, om udflugter, om latter og om livet.

Og sådan synes jeg det skal være, det sidste. For det er det der skal med mig videre i mit liv.

Det blev 6 måneder med megen nærhed og stor tillid, men også måneder med irritation og mangel på tålmodig og en følelse af at “Nej nu overdriver han virkeligt, SÅ syg er han altså heller ikke”.

udflugter 017

I begyndelsen, dengang sidst i januar da jeg pludseligt havde ham i telefonen efter 1½ års tavshed, var jeg fuld af forvirring og chok og  opfyldt af at det da ikke kunne passe.

Men selv meget alvorlig sygdom, bliver en slags hverdag efter noget tid.

Eller i hvert fald noget der minder om hverdag, og som jeg først nu, i bakspejlets klare lys, kan se forandrede sig. Eller rettere; indholdet i de hverdage forandrede sig.

Så ind imellem kemo og alt ubehaget, blev der indlagt ture i bilen rundt på sjælland. Der var så mange steder han havde lyst til at se (en sidste gang).

Havne og vand og kyststrækninger blev vigtige.

At spise god mad ude med gode udsigter blev vigtigt.

At give blomster og sørge for min rødvin, når jeg i lange lange perioder slet ikke så mit eget hjem, men camperede på luftmadrassen i hans stue.

IMG_3657

Jeg havde ikke kameraet med ret mange steder, tænke ikke at det var særligt vigtigt at dokumentere lige præcis den udflugt. Heller ikke nødvendigt, tænker jeg. Jeg har jo billederne alligevel.

Jeg er glad for de 6 måneder jeg fik sammen med ham. Glad for at det “kostede mig” mit job på værtshuset. Glad for at jeg for een gangs skyld fik lagt smøgerne på hylden. Glad for at han og jeg fik sonet tidligere tiders vrede og frustration overfor hinanden. Glad for at jeg kunne leve op mit løfte om at være hans garanti for at døden ville blive angst- og smertefri.

Hundested og Rørvig 9 maj 2013 008

Derude i fremtiden, på den anden side af sorg og savn, ligger nu min nye fremtid. En fremtid som jeg er blevet meget bevidst om at jeg er nødt til at vælge. Ikke som et specifikt valg, men som det aktivt at vælge til.

Jeg har drømme jeg gerne vil udleve og steder jeg gerne vil bo, Og der er kun mig til at gøre noget ved det.

Ingen skal sidde og vente på noget som helst …..  der skal handles. Men mere om det i et andet indlæg.

 

En sidste ting om eksen……musik !!!  Udover race var musik hele hans interesse. Van Morrison fyldte meget på hylden og ovenstående sang var een af de vigtigste, MEN men men, det skulle være i en udgave med Georgie Fame, så den kommer her som en hilsen fra mig.

Bølgen den blå

Der var overskud og energi til en tur ud i det blå og jeg foreslog frokost på Hundested Havn  —  vejret så ud til at holde, så afsted gik det.

Dejligt at se udsprungne bøgetræer og blå himmel, og selvom nogle dryp fra grå skyer landede på forruden undervejs, så holdt vejret faktisk og det var ganske dejligt at sidde der og se på mennesker og master og blå himmel….

Hundested og Rørvig 9 maj 2013 001

 

Hundested og Rørvig 9 maj 2013 002

Efter en hastig rundbordssamtale enedes vi om at køre hjemad over Rørvig. Bare fordi det er ganske hyggeligt med en tur med een af de små færger. På turen fangede mit kamera den ældste af færgerne:

Hundested og Rørvig 9 maj 2013 013

Den skulle egentlig have fået fri for længe siden. En ny er nemlig indkøbt fra Bangladesh, men der er vist mange forskellige grunde til at den ikke allerede er indsat i fartplanen.