Ikke fra de døde, men fra en uges influenza. Sådan en gang “fluer” gør ikke godt for nogen ting. Hverken skrump eller humør, så i dag skulle jeg bare ud i luften. Ud og mærke lidt på efteråret og se om benene stadig kan bære.
Stærene samler sig – synger så det er en lyst – og afholder flyveøvelser. Her har de indtaget en stor røn:
Benene bar. Solen og luften gjorde godt og nu jeg helt klar til en lille kort arbejdsuge før turen går til Danmark og venner og familie næste weekend.
Kan man egentlig ha for mange ?
Og gælder det egentlig når den lille sorte ikke er helt sort ?
Uanset, så behøver jeg nok ikke flere små sorte.
I går morges havde jeg klaret mit første delmål på minus 10 kilo. I dag har jeg ikke!!! Det irriterer mig grusomt at straffen falder så prompte når jeg synder. I går syndede jeg lakridser. Søde bløde lakridser. Behøver jeg sige at jeg eeeeelsker søde bløde lakridser.
Og jeg syndede jo bare fordi jeg egentlig syns jeg havde fortjent det. Svømning om onsdagen, masser af kilometer i benene og første delmål nået næsten 3 uger før tid. Og det har jeg grundet lidt over hele formiddagen, samtidig som jeg har forsøgt at beslutte om jeg skal teste mit temperament og gå i svømmehallen i dag (med garanti for myriader af børnefamilier) eller ta på de gode løbeskoene og sætte ny Hundvåg-rundt-rekord (der blir ikke tale om løb, men gå-virkeligt-hurtigt). Jeg beslutter stadig, og mens jeg gør det, står dagens middagsret i ovnen — tomatpai (331 kcal pr portion) — så jeg ikke senere blir fristet til at nøjes med kiks eller andet dumt (lakridserne er altså væk). 
Grunderiet munder ud i den barske erkendelse at det, denne hersens kur handler om, er at ÆNDRE kostvaner. At det skal blive godt at leve magert, fiberrigt og grønt RESTEN AF LIVET !!!!!!!!! Jeg kan helt åbenbart ikke være ikke-ryger uden også at spise mere end fornuftigt. Ikke uden at blive fed.
Og denne kursændring skal bare på plads, for jeg har faktisk ikke lyst til, med jævne mellemrum, at skulle leve af 1300-1400 kcal om dagen. Det er altså ikke ret meget.
I går gik jeg til Stavanger. Det er næsten blevet fast lørdagsrutine. Dels skulle jeg på biblioteket og aflevere en stak bøger jeg alligevel ikke orker at læse, dels ville jeg se det nye madmekka i Stavanger; Mathallen. Det har været meget omtalt og i spænding ventet af mange.
Mit billede gir ikke det bedste indtryk men der var virkeligt mange mennesker. Og på typisk norsk også mange barnevogne og klapvogne som skulle passeres og som, naturligt nok, stoppede al traffik både frem og tilbage på den ikke særligt brede midtergang. Mit superkorte besøg er derfor sikkert ikke helt retfærdigt. Umiddelbart så jeg ikke varer som jeg ikke kunne købe oppe i byen, og priser fandt jeg slet ikke og det gør mig altid lidt nervøs. Men nu har jeg set stedet og går nok også i fremtiden til min udenlandske grønthandler som jeg plejer.
Gårsdagens frokost/lunsj — jeg skulle jo nok ikke have spist pastasalaten:
Jeg ville også have været i biffen og se den nye norske storfilm Bølgen, men så købte jeg en mikrobølgeovn og den orkede jeg ikke slæbe med på Kino. Filmen må vente.
Og bare 306 kcal pr portion
Nogle syns det er svineri, jeg rangerer det. Tagging er irriterende og meningsløst og ofte ødelæggende. Noget graffitti kan være flot med farver og mønstre, men meget af det vi ser på tilfældige husmure og danske S-tog forstår jeg ikke helt. MEN så er der street-art, som vi har masser af i Stavanger. Især i den bydel som er ret på den anden side af Bybrua fra mig.
Herunder et eksempel på “dum” tagging:
Også en slags street-art; ihvertfald alternativ byggestil:
På min sidste dag i Oslo – dengang det stadig var ferie og sommer – besøgte jeg Rådhuset i Oslo. Det var første gang nogensinde jeg var indenfor. Og jeg blev passe imponert.
Der er farver og historie alle vegne og mine billeder yder på ingen måde retfærdighed til stedet.
Udenfor rådhusets hyggelig varme atmosfære regnede det voldsomt, så jeg gik med min nyindkøbte bog på cafe, spiste frokost og fortabte mig i noget af det vigtigste jeg har læst i mange år.
“En av oss” af Åsne Seierstad fortæller historien om terroristen fra Oslo og Utøya fra tidlig barndom og frem til 22. juli 2011. Selvom jeg væmmes over mandens gerninger og er en af de som syns vi skulle kaste nøglen til cellen væk og glemme alt om ham, græd jeg også over en elendig barndom og et frygteligt svigt fra mange sider. Bogen fortæller varmt og stærkt om nogle af de unge som døde og om nogle af de som overlevede. Får du mulighed så læse den. Jeg skal igen om ikke så længe.
……..før høsten kommer”, hørte jeg en far sige til sin 8-10 årige søn et sted ved Stokkavatnet i dag. Hvis han har ret, den far, er jeg endnu mere tilfreds med dagens fototur rundt ovennævnte vand. 13,75 km blev det til fordi jeg gik ind til centrum i stedet for at hoppe på en bus derude.
Værsgod at følge med på turen:
Lille Stokkavatnet
Der er masser af folk rundt søerne. Unger der bader og voksne der løber. Jeg så virkeligt mange løbere. Nogle af dem traf jeg endda både 2 og 3 gange, hvilket altså vil sige at de i hvert fald løber 24 km. Det er nu alligevel noget på sådan en varm dag.
Nysgerrige eller bare sultne svaneunger
Syns hun er fin men muligvis plassert et lidt sjovt sted
Skal siges at jeg INGEN SOM HELST forstand har på golf, men jeg syns den er anbragt ret pænt den bane.
Og sådan fik jeg brændt lidt kalorier af på en søndag. Det var varmt og jeg blev svedt så der er ingen billeder fra turen gennem byen.
Hvordan går det ellers? Jo tak 🙂 Jeg har funder mine kraveben igen, tøj begynder at være for stort og jeg savner (næsten) ikke godteri og rødvin. I skrivende stund er det 7,8 kg og rigtigt mange centimeter på forskellige målbare steder på kroppen der er røget. Det føles og det føles godt.
Jeg gik en tur ud i solnedgangen i aftes………………….
Svaberget farves rødlig
og så blev klokken 22:04:
Her går det fremad, det går nedad; minus 4,1 kg så langt 🙂 Jeg er sulten men tilfreds.
……ikke på knapper men på kalorier!!!!!
Onsdag sidste uge vågnede jeg op om morgenen og besluttede at jeg nu har brugt tid nok på at bilde mig ind at det er ok at have lagt omkring 20 kg på siden mit snart toethalvt år gamle rygestop. Selv mit selvbedrag kender sin grænse (åbenbart), godt hjulpet af sommerbillederne fra 2012, bare 3 år tilbage:
Mine kolleger syns jeg er lidt bims og at jeg ikke på nogen måde behøver slanke mig, men de ved jo heller ikke hvordan jeg plejer at se ud. Men de der kender mig har nu ladet et par ord falde, Min mor ganske mange og ganske direkte, men lad os kalde det moderlig omsorg og en del af kontrakten.
Nå, men det korte af det lange er at jeg altså har taget spiseskeen i den anden hånd og tæller kalorier på livet løs. Efter 5 dage er energiniveauet steget og jeg er ved at vænne mig til at spise 5-6 gange i døgnet, at registrere ALT jeg spiser og drikker og spise tonsvis af grønsager.
Jeg har feberfantasier om flødesaucer, kager og chokolade, men sidder stille og venter på at det går over og satser på at den craving vil blive mindre med tiden. Og en lille trøst er da at den mad jeg spiser nu faktisk er ret pæn:
Første mål er 10 kg ned !!!!!!!!!!!!!!!
NOVELIST & VIDEOGRAPHER
Mit liv - og andres
- fra en overlevers mentale gemmer
- man har da sansen for ironi
Min hverdag og andre store begivenheder med lidt tekst og mange billeder.
... og se nu at få det sagt ordentligt
stort og småt fra en landsby i Himmerland
Livsstilblog om kvindelivet i 50érne, hverdagen, rejser med både campingvogn og solferier.
Udvandreren 