Genopstået………….

Ikke fra de døde, men fra en uges influenza. Sådan en gang “fluer” gør ikke godt for nogen ting. Hverken skrump eller humør, så i dag skulle jeg bare ud i luften. Ud og mærke lidt på efteråret og se om benene stadig kan bære.

IMG_1686 IMG_1689 IMG_1691 IMG_1693 IMG_1695 Stærene samler sig – synger så det er en lyst – og afholder flyveøvelser. Her har de indtaget en stor røn:IMG_1716 IMG_1719 Benene bar. Solen og luften gjorde godt og nu jeg helt klar til en lille kort arbejdsuge før turen går til Danmark og venner og familie næste weekend.

Synd og forladelse

I går morges havde jeg klaret mit første delmål på minus 10 kilo. I dag har jeg ikke!!! Det irriterer mig grusomt at straffen falder så prompte når jeg synder. I går syndede jeg lakridser. Søde bløde lakridser. Behøver jeg sige at jeg eeeeelsker søde bløde lakridser.

Og jeg syndede jo bare fordi jeg egentlig syns jeg havde fortjent det. Svømning om onsdagen, masser af kilometer i benene og første delmål nået næsten 3 uger før tid. Og det har jeg grundet lidt over hele formiddagen, samtidig som jeg har forsøgt at beslutte om jeg skal teste mit temperament og gå i svømmehallen i dag (med garanti for myriader af børnefamilier) eller ta på de gode løbeskoene og sætte ny Hundvåg-rundt-rekord (der blir ikke tale om løb, men gå-virkeligt-hurtigt). Jeg beslutter stadig, og mens jeg gør det, står dagens middagsret i ovnen  —  tomatpai (331 kcal pr portion)  — så jeg ikke senere blir fristet til at nøjes med kiks eller andet dumt (lakridserne er altså væk). IMG_1676

Grunderiet munder ud i den barske erkendelse at det, denne hersens kur handler om, er at ÆNDRE kostvaner. At det skal blive godt at leve magert, fiberrigt og grønt RESTEN AF LIVET !!!!!!!!! Jeg kan helt åbenbart ikke være ikke-ryger uden også at spise mere end fornuftigt. Ikke uden at blive fed.

Og denne kursændring skal bare på plads, for jeg har faktisk ikke lyst til, med jævne mellemrum, at skulle leve af 1300-1400 kcal om dagen. Det er altså ikke ret meget.

I går gik jeg til Stavanger. Det er næsten blevet fast lørdagsrutine. Dels skulle jeg på biblioteket og aflevere en stak bøger jeg alligevel ikke orker at læse, dels ville jeg se det nye madmekka i Stavanger; Mathallen. Det har været meget omtalt og i spænding ventet af mange.DSC_0136 DSC_0137Mit billede gir ikke det bedste indtryk men der var virkeligt mange mennesker. Og på typisk norsk også mange barnevogne og klapvogne som skulle passeres og som, naturligt nok, stoppede al traffik både frem og tilbage på den ikke særligt brede midtergang. Mit superkorte besøg er derfor sikkert ikke helt retfærdigt. Umiddelbart så jeg ikke varer som jeg ikke kunne købe oppe i byen, og priser fandt jeg slet ikke og det gør mig altid lidt nervøs. Men nu har jeg set stedet og går nok også i fremtiden til min udenlandske grønthandler som jeg plejer.

Gårsdagens frokost/lunsj  —  jeg skulle jo nok ikke have spist pastasalaten:DSC_0139 Jeg ville også have været i biffen og se den nye norske storfilm Bølgen, men så købte jeg en mikrobølgeovn og den orkede jeg ikke slæbe med på Kino. Filmen må vente.

Street-art

Nogle syns det er svineri, jeg rangerer det. Tagging er irriterende og meningsløst og ofte ødelæggende. Noget graffitti kan være flot med farver og mønstre, men meget af det vi ser på tilfældige husmure og danske S-tog forstår jeg ikke helt. MEN så er der street-art, som vi har masser af i Stavanger. Især i den bydel  som er ret på den anden side af Bybrua fra mig.

IMG_1619 IMG_1620 IMG_1621 IMG_1624 IMG_1629 IMG_1630 Herunder et eksempel på “dum” tagging:

IMG_1625 Også en slags street-art; ihvertfald alternativ byggestil:

IMG_1622 IMG_1623

Oslo rådhus

På min sidste dag i Oslo – dengang det stadig var ferie og sommer – besøgte jeg Rådhuset i Oslo. Det var første gang nogensinde jeg var indenfor. Og jeg blev passe imponert.

IMG_1535IMG_1536 IMG_1537 IMG_1539 Der er farver og historie alle vegne og mine billeder yder på ingen måde retfærdighed til stedet.

Udenfor rådhusets hyggelig varme atmosfære regnede det voldsomt, så jeg gik med min nyindkøbte bog på cafe, spiste frokost og fortabte mig i noget af det vigtigste jeg har læst i mange år.

“En av oss” af Åsne Seierstad fortæller historien om terroristen fra Oslo og Utøya fra tidlig barndom og frem til 22. juli 2011. Selvom jeg væmmes over mandens gerninger og er en af de som syns vi skulle kaste nøglen til cellen væk og glemme alt om ham, græd jeg også over  en elendig barndom og et frygteligt svigt fra mange sider. Bogen fortæller varmt og stærkt om nogle af de unge som døde og om nogle af de som overlevede. Får du mulighed så læse den. Jeg skal igen om ikke så længe.

IMG_1438